Forfatter til bogen "Gør en forskel med distribueret ledelse" er Alma Harris, professor ved University of Bath. Hun er en af de førende eksperter inden for distribueret ledelse i uddannelsessystemet og vil med sin bog gerne forene forskning og konkret praksisanvisning til at arbejde med distribueret ledelse. Bogen bygger derfor også på tunge og interessante data om, hvordan distribueret ledelse rent faktisk kan gøre en forskel for elevernes læring.

I forordet af Kim Martin Nielsen skriver han, at man i den danske ledelsestradition godt kan "betragte distribueret ledelse som god gammel vin på nye flasker". Det klinger fint sammen med vores demokratiske og involverende måde at tænke ledelse på. Som læser vil man kunne nikke genkendende til grundværdierne og de ledelsesfilosofiske tanker.

"Distribution af ledelse betyder i bund og grund et kulturelt skift fra en topstyret ledelsesmodel til en form for ledelse, der er mere organisk, spontan og vanskelig at kontrollere".

Bogen er opbygget af otte kapitler. Kapitel 1 og 2 giver en kritik af skole- og systemreformer i en international sammenhæng. Kapitel 3 begrunder behovet for distribueret ledelse, og kapitel 4 trækker på forskningsdata for at argumentere for, hvilken ledelsesform der er effektfuld for elevernes læring. Kapitel 5 hopper ned i skyggesiderne af distribueret ledelse og skitserer på spændende vis, hvordan det blandt andet kan misbruges til at manipulere og tære på tilliden i organisationen.

Kapitel 6, 7 og 8 er bogens praksisnære del. Der er indbygget refleksionsspørgsmål i kapitlerne, så man som læser jævnligt bliver inviteret til at spejle og reflektere sin egen praksis og organisation i bogen. Dette gør, at man får en mere aktiv læsning, hvor man også selv skal tænke og tage stilling. Virkningen af dette er, at bogen sætter et dybere aftryk hos læseren.

Forfatteren understreger, at en organisation skal være moden til at arbejde med distribueret ledelse. Et af fundamenterne er, at der skal være en stærk social kapital og hermed også en vis tyngde af tillid at stå på. På denne måde skabes de rette vilkår for at styrke elevernes læring gennem distribueret ledelse. Derfor bliver det vigtigt at tage et første skridt ud fra, hvor moden skolen er.

Bogen henvender sig primært til forvaltninger og professionelle, der arbejder med udvikling af uddannelsesinstitutioner. Er man særlig interesseret inden for ledelsesfeltet eller har en koordinerende eller lignende funktion på skolen, kan bogen efter min vurdering være et nyttigt bidrag i arbejdet med stærkere læringsfællesskaber. Bagerst i bogen er  C2L-modellen vist i form af en skematisering, man som facilitator kan bruge til at støtte op om det kollaborative arbejde på skolen. Skemaet består af tre faser: implementering, innovation og indflydelse. Hver fase består af diagnose, data, udvikling, distribueret ledelse og fremdrift. Efter min vurdering kan det være en hjælpsom og virkningsfuld model at læne sig op ad for at sikre, at det professionelle samarbejde har en effekt.

Bogen slår ikke benene væk under mig, fordi meget af indholdet er skrevet og læst før. Men den har trods alt sin berettigelse i form af sin evidens og praksisnærhed, hvis man arbejder med at styrke samarbejde og ledelse i bred forstand i en skolesammenhæng. Eller som et af refleksionsspørgsmålene i bogen lyder: ”Er du forpligtet på at forbedre børn og unges læring, uanset hvilken baggrund de har, og hvad det end måtte kræve?”