I et debatindlæg i Lokalavisen Taastrup den 1. oktober, »Det er en interessekonflikt, Vibeke!« (Vibeke Lynge, kredsformand i DLF's kreds 16, redaktionen), forsøger vores borgmester, Michael Ziegler, at bilde befolkningen ind, at skolelederne efter forårets lærerkonflikt endelig har fået ledelsesretten tilbage. Det er ikke korrekt, for den har de altid haft.

Borgmesteren skriver desuden fejlagtigt i sit indlæg: »Fagforeningen ville fastholde sin ret til at bestemme, hvad arbejdstiden skulle bruges til«. Hvordan kan den det, når aftalen bliver indgået ved forhandling? Han omtaler de aftaler, der tidligere er gennemført ved forhandling, som »rigide«. Hvis skolelederne og KL har følt, at ledelsesrummet føltes for snævert, kunne KL jo have fremført det i forhandlingerne. Sandheden er snarere, at skolereformen skal finansieres gennem forringelser i lærernes arbejdsvilkår. Derfor blev der ført skinforhandlinger af KL om overenskomsten, i sikker forvisning om at der ville komme et lovindgreb (læs: overgreb!) efter den planlagte lockout af lærerne i foråret.

Michael Ziegler påstår endvidere, at »… de rigide arbejdstidsregler ikke er i børnenes interesse«. Jeg forstår, at han mener, at lærernes arbejdsvilkår ikke har betydning for børnene/eleverne?

Afsluttende skriver han: »Jeg ønsker moderne og god ledelse baseret på tillid og dialog med medarbejderne. Det er nu engang det, der giver de bedste resultater«. Jeg finder hans udtalelse utroværdig, idet lovindgrebet netop signalerer det modsatte. Topstyring har afløst dialog. Det bliver op ad bakke med at gennemføre en ny skolereform med engagerede lærere efter det uskønne forløb.

Heldigvis er der ved at være sprækker i KL-sammenholdet. I Aarhus har de indgået en arbejdstidsaftale. Og i Lyngby-Taarbæk udviser de tillid til lærerne ved at anerkende deres behov for at have en pause efter at have undervist seks timer i forskellige klasser og fag, inden de om aftenen forbereder sig til næste dag.

Jeg må konstatere, at Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og KL-forhandler, ikke reelt ønsker moderne ledelse, der sker igennem dialog og forhandling. Han ønsker i stedet en tilbagevenden til gammeldags autoritær ledelse, der gjaldt i industrisamfundet.