Privatskolerne er ikke vores fjende! Vi supplerer hinanden. I et demokrati skal man kunne vælge til og fra.

Men det er bekymrende, at stadig flere forældre indskriver deres børn i privatskoler på grundlag af et dårligt ry om folkets skole.

Måske er det talen om rummelighed, der kaster ekkoer af angst ind over nogle børns fremtid? Brandirriterende, når nu mødet mellem smedens datter og lægesønnen kan give udsyn og perspektiv for resten af livet. Der er masser af social kvalitet og faglig ballast i folkeskolen. Vi er bare ikke så gode til at gøre opmærksom på det. Vi skal prale lidt mere af resultaterne!

Jeg har på privatskole hørt helt andre toner: Selvros - og det helt uden blusel! Udtryk som: »Her lærer I virkelig noget!« Og mange forældre vikler sig fast i en opfattelse af, at det må være godt, når nu de har betalt for varen. Positive forventninger giver gode resultater, sagde gode gamle Rosenthal.

Vi skal slå mere på tromme for folkeskolens gode takter: Benytte lokalradio, aviser, skole-hjem-samtaler. Da jeg startede som lærer i 1975, var jeg bange for ordet disciplin. Det gav ubehag helt ned i hudormen, når jeg skulle skælde ud og stille krav. Der gik nogle år, før jeg fandt mine egne ben at stå på ... Og jeg var ikke alene om at opleve kaos og tvivl.

I dag er alle enige om, at der skal være klar klasseledelse og gode arbejdsvaner. Ellers smuldrer det. Og skolen får et dårligt ry. Folkeskolen er ikke længere en tvivlende skole. Lad os prale lidt mere af de gode resultater. Ellers løber privatskolerne med eleverne!