Jeg blev lettere provokeret af et enkelt ord i en i øvrigt fin artikel i Underviseres augustnummer om kvinder i relation til det kommende hovedstyrelsesvalg. Artiklen fokuserer på den kendsgerning, at det er svært at få kvinder til at stille op til hovedstyrelsesvalget. Det er en problematik, som vi har vendt og drejet i hovedstyrelsens arbejdsgruppe om ligestilling og ligeværd, og som har ført til, at vi på junimødet foreslog hovedstyrelsen, at vi får indført en formulering i vores principprogram, som har til formål at forpligtige hovedstyrelsen til at tage initiativer, der kan rette op på den skævhed. Det har en enig hovedstyrelse nikket ja til, og det vil derfor blive forelagt kongressen.

I artiklen i Undervisere indgår en fiktiv annonce, der søger efter yngre kvinder til DLF's ledelse. Og det er netop med ordet yngre, det går galt, al den stund at det først og fremmest handler om at få kvinder generelt interesseret.

I virkelighedens verden afholder mange kvinder sig fra at involvere sig i fagligt arbejde på centralt niveau på grund af hensyn til familie og børn. Når børnene er flyveklar, kan man vel næppe kalde kvinderne yngre, men det er til gengæld der, tiden til at engagere sig for alvor indtræffer. Så lad mig understrege, at vi ikke går ind for alderskriterier.

Svar

Tanken bag »annoncen« og overskriften er, at hvis hovedstyrelsens sammensætning skal afspejle medlemssammensætningen, er der brug for, at flere kvinder og flere yngre medlemmer stiller op til valg. Da overskrifter er en kort form, har vi slået det sammen til »yngre kvinder«.

Redaktionen