Svar på debatindlæg i Folkeskolen nummer 17: »Linjefagsfiksering undrer mig« af Torben Nielsen, Vildbjerg:

Intet har større betydning for kvaliteten af undervisningen end læreren. En lærer, som har stor pædagogisk og didaktisk selvtillid - og som har noget at have det i - er alfa og omega for folkeskolen. Ingen nationale test, ingen krav fra Christiansborg og ingen offentliggjorte karaktergennemsnit kan konkurrere med den gode lærer med den høje faglighed.

Men at undervise i dansk og tysk er ikke »same difference« bare på et andet sprog. Hvert fag har sin didaktik og sin pædagogik. Der er stor forskel på at undervise i et modersmål og i et fremmedsprog. Og at undervise i matematik kræver andet og mere, end at underviseren er i stand til at både gange og dividere og undervise i idræt. Det er jo også derfor, at didaktikken er prioriteret og integreret som en del af linjefagene i læreruddannelsen.

Men ifølge undersøgelser fra Danmarks Lærerforening har mindre end to ud af ti lærere i natur/teknik faget som linjefag, og kun 19 procent af lærerne vurderer selv, at de i høj grad har adgang til efteruddannelse.

Derfor har De Radikale fremsat et forslag om, at alle lærere inden for de næste fem år skal løftes til linjefagsniveau, og at alle lærere fremover skal have både ret og pligt til efteruddannelse. Vi afsætter de nødvendige penge til denne ambitiøse opprioritering af lærernes efteruddannelse - også til vikardækningen. For vi har forstået, at hvis 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 procent en videregående uddannelse, så skal vi satse på jer - de uddannede lærere.