Hvor store dele af den politiske og pædagogiske verden taler op ad stolper og ned ad vægge om behovet for en styrkelse af den naturvidenskabelige fagkreds i folkeskolen, har Mærsk Mc-Kinney Møller leveret en konkret handling. Og det er jo ikke så godt. For hr. Møller handler jo ikke inden for præmisserne for den fagnedtonende folkeskole. Bestemt ikke uventet reagerer DLF's formand derfor negativt på et så konkret initiativ til styrkelse af en hel fagkreds. Skolen skal skam give plads til talenterne, siger Anders Bondo Christensen. Men når han tilføjer, at talenterne skal udvikles inden for skolens rammer - hvilket skolen i sin nuværende udformning altså har vist sig ganske uegnet til - er det det samme som at sige, at enhedsskolen netop er indrettet udelt for at forhindre, at talenter i lighedens navn udvikles. Og Anders Bondo får ikke ubetinget opbakning til sin kritik fra arbejdsmarkedet. At professor Henrik Hautop Lund minder om behovet for udvikling af selvstændighed, kreativitet, innovative egenskaber og samarbejdsevner, hindrer ikke, at han udtaler, at fagligheden selvfølgelig skal være i orden. Men når Hautop Lund så siger, at den faglige fordybelse kan børnene vente med at få, til de kommer på universitetet, viser erfaringerne, at det faktisk forholder sig omvendt. Gymnasier og universiteter har ofte klaget over manglende faglige kundskaber hos de studerende. Derfor skal de faglige kundskaber udvikles allerede fra folkeskolen, mens de andre bløde kompetencer kan vente til universitetsstudierne, hvor der kan udvikles et fagligt grundlag til at arbejde tværfagligt på. Nej. Problemet er i virkeligheden, at der et eller andet sted i Danmark nu findes et sted, der tilgodeser og udvikler talenter.