Debat
Når det private kommer på forsiden
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Folkeskolen nummer 16 forbryder pædagogisk leder Lars Lykkegaard sig mod den skillelinje, som sikrer lærernes privatliv i forhold til det professionelle undervisningsarbejde på skolen. Han flytter fokus og krænker således de elever, de forældre og de kolleger, for hvem lærerens seksuelle observans er inderlig ligegyldig - og netop privat.
Han giver os også et indkig til et skolemiljø, hvor han for eksempel ikke kan passe sin tilsynspligt i omklædningsrummet - et rum, hvor man som elev er ekstremt udsat for mobberi, og hvor lærerens tilstedeværelse derfor er et must. Når skolens leder åbent vurderer hans påklædning som »bøsset« og spørger til, »om han har været i Rådhusparken til morgen«, overskrider hunenhver anstændig grænse mellem leder og ansat. I alle andre sammenhænge sexchikane og her også en smule lummert.
Efter 37 år i folkeskolen ser jeg helt andre problemstillinger og interesseområder end lærernes privatliv. I nummer 17sætter skoleinspektør Karsten Matzen tingene på plads - tak for det.