Den 21. april besluttede Folketinget at samle elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan på 8.-9. klassetrin i én elev- og uddannelsesplan med ikrafttræden 1. august. Det skete med udarbejdelsen af bekendtgørelse nummer 750, der blev udsendt i al ubemærkethed midt i sommerferien.

Ændringen indgår i regeringens afbureaukratiseringsprogram, men det er vanskeligt at se, hvordan en ændring fra én årlig elevplan til en elev- og uddannelsesplan, der skal »justeres løbende« i et udvidet samarbejde mellem lærer og uddannelsesvejleder, repræsenterer en reduktion af bureaukratiet i folkeskolen.

Det vigtigste ved bekendtgørelsen er imidlertid ikke, hvad der er nyt, men hvad der er uændret. Der er stadigvæk tale om løbende evaluering af alle elever i alle fag i alle trinmål.

Ved at fastholde dette giver Bertel Haarder skråt op-fingeren til tre års saglig kritik af 2006-bekendtgørelsen. Ikke kun til dem, der har fremført kritikken, men til den samlede lærerstand.

Med den nye bekendtgørelse har ministeren valgt at sætte sine fortielser, fordrejelser og usande udsagn om sin egen lovgivning og den reelle praksis, den har afstedkommet, over den kritik, han ikke har kunnet gendrive.

Det kan nogle måske leve med - »vi gør jo alligevel, som vi selv vil, uanset hvad der står i bekendtgørelsen«, som de siger.

Jeg kan ikke. Jeg kan ikke tolerere en minister, hvis respektløshed over for lærerne kun overgås af absurditeten i hans påstand om, at det går rigtig godt med at føre elevplansbekendtgørelsen ud i livet.

Det kunne jeg ikke i 2006, og det kan jeg ikke i 2009.

Jeg bliver ved med at fastholde ham på de spørgsmål, han nægter at svare på. Substansen er jo den samme som før. Jeg betragter hans vedholdende tavshed som mere pinlig end mine vedholdende spørgsmål:

- Er udtalelsen om, at det at skrive »et par linjer om, hvordan det går eleven i for eksempel fysik«, dækkende for ministerens opfattelse af bekendtgørelsens krav til elevplansarbejdet?

- Der stilles ikke krav om skriftlighed i den løbende evaluering. Er det ministerens opfattelse, at en lærer kan huske de flere tusinde trinmålsevalueringer, faglige målsætninger med videre, han i henhold til bekendtgørelsen skal have gennemført forud for arbejdet med at skrive elevplanerne?

Jeg vil sende Bertel Haarder de 130 A4-sider med udskrift af mine 2.647 trinmål fra Klarup-beregningen, som han har veget uden om i over to år. Så har han et konkret materiale at forholde sig til.