Debat

Det er jo ikke verdens bedste job

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Min søn på tolv spurgte:

»Er ham Bondo fagforeningsformand?«

Jeg måtte beskæmmet svare ja. Og se min søn ryste skeptisk på hovedet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Selv børn kan se det. Hvad er det dog for en formand, som på tv giver udtryk for, at folkeskolens lærermangel skal løses ved at overbevise unge mennesker om, at lærerjobbet er et ønskejob. Det har de unge jo nok netop fundet ud af, at det ikke er!Det er dog skandaløst, at du, Anders Bondo, ikke griber lejligheden til at råbe politikerne op og fortælle dem, at bedre arbejdsvilkår for lærerne ville forbedre det almindelige indtryk af jobbets karakter ikke bare væsentligt, men afgørende.

Det er jo ikke rigtigt, at det er verdens bedste job. Der er mangel på alt, ikke computere nok, ikke penge nok til undervisningsmidler. En kendsgerning, som bliver fuldstændig overset af de bevilgende myndigheder, som uagtettingenes tilstand bunker lærerne til medstadig nye tiltag. Og som er tæt på at kvæle os i en never-ending strømaf dokumentationskrav, som sluger den energi, der skulle være investeret i kerneydelsen undervisning.

Skal du ikke snart ud og se virkeligheden i øjnene igen, Bondo?

Svar

Jeg er helt klar over, hvad den pressede økonomi betyder for hverdagen i folkeskolen og for elevernes undervisning, og jeg har vel om nogen forsøgt at gøre politikerne klart, at bureaukrati og kontrol ikke er vejen til en bedre folkeskole. Men det skal ikke forhindre mig i at fortælle, at det at være lærer er et fantastisk og meningsfuldt arbejde. Lærerne i folkeskolen gør en forskel i forhold til den enkelte elev, og folkeskolen løfter en uhyre vigtig samfundsopgave. Lad os i fællesskab fortælle den vigtige historie, og lad os så i fællesskab kæmpe for gode rammer for at kunne udøve god undervisning.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF