Amterne og deres centre for vidtgående specialundervisning nedlægges. Erfaringer, kompetencer og engageret personale og gruppen af elever med behov for vidtgående specialpædagogisk undervisning spredes ud til økonomisk hårdt trængte kommuner, og eleverne indsluses i »den rummelige folkeskole« uden alt for store konsekvenser for kommunernes budgetter.

Danske skoleelever scorer utilfredsstillende i internationale Pisa- test. Store forældregrupper og den borgerlige regering klager over manglende indlæring, disciplin og faglighed i skolen. Bertel Haarder kræver krisen afhjulpet og den manglende tilgang og fastholdelse af nye lærere med faglig uddannelse ordnet ved etablering af korte, billige »discount-læreruddannnelser«.

Haarder vil ligeledes løse problemet med »uro« i klasserne og tilbyder folkeskolen en helt ny personalegruppe, assistenter, til en tredjedel af prisen for fagligt uddannede lærere, så »der kan blive ro i klasserne«. Ikke som en ekstra tildeling af midler, men taget fra lærerlønspuljen, så der bliver færre uddannede lærere. I den offentlige diskussion om, hvorfor folkeskolen ikke jubler over denne »Lomborg«, at »få tre gange så meget for pengene«, forløber Haarder sig og bliver - i en radioudsendelse - nærmest spruttende arrig og opfører sig utilbørligt for en minister.

Man kunne få mistanke om, at den underliggende dagsorden, som kendes fra regeringens håndtering af andre offentlige sektorer, der først »udsultes«, derefter karaktermyrdes for til sidst at blive privatiseret, i dette tilfælde møder større modstand end forventet, og at det er grunden til ministerens helt tøjlesløse angreb på de mistroiske, forstokkede og utaknemmelige modtagere af gaven.

Interessant at se, hvilke partier han repræsenterer denne gang.