Debat
Målrettet investering i folkeskolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forestil dig, at du står med en pose penge og kan vælge at fordele dem til to formål. Enten til administration og dyre indkøb eller til at forbedre den velfærd, som vi alle mærker i hverdagen. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at Anders Bondo Christensen ville vælge det første, når man læser indlægget »Økonomi-gyser« i Folkeskolen nummer 16. Jeg tror desværre, at der er tale om en automatreaktion fra hans side.
Den netop indgåede kommuneaftale blev indgået på toppen af en højkonjunktur, hvor vi skal passe meget på, at vi ikke skubber de mange titusinder af mennesker, som vi har fået i arbejde, tilbage i ledighedskøen. Alligevel blev resultatet af aftalen et løft på over halvanden milliard kroner i forhold til det aftalte serviceniveau for 2008. Serviceudgifterne løftes næste år med 350 millioner kroner, og der er samtidig afsat 800 millioner kroner til de indgåede trepartsaftaler - blandt andet til at sikre attraktive arbejdspladser og udvikling af medarbejdernes kompetencer. Desuden udmøntes ni milliarder kroner fra Kvalitetsfonden til et løft af de fysiske rammer i blandt andet folkeskolen i perioden 2009-2013. Der bliver derfor i de kommende år investeret målrettet i blandt andet folkeskolen.
Regeringen og KL har også indgået et gensidigt forpligtende samarbejde om at frigøre resurser til borgernær service. Det kan for eksempel ske ved at bruge bedre digitale løsninger, samle indkøb for derved at opnå rabat og gennem nye arbejds- og organisationsformer med videre. Dette råderum, som frem mod 2013 er på fem milliarder kroner, forbliver i kommunerne og anvendes til service, blandt andet til folkeskolen.
Der er således på ingen måde tale om besparelser. Faktisk er realiteten det stik modsatte, nemlig investeringer i folkeskolen. Det kan vi opnå ved at sikre, at vi får mest mulig kvalitet for pengene og får dem til at række længst muligt.
Svar
Tak til finansminister Lars Løkke Rasmussen, fordi han gav sig tid til at svare på min klumme. Fra min side var der ikke tale om en automatreaktion, men derimod en kommentar, der bygger på erfaringerne fra virkeligheden ude i folkeskolen. Mens finansministeren fortsætter sin tale om millioner og milliarder, der skulle være tilført den offentlige sektor, sidder forvaltningschefer, skoleledere og skolebestyrelser og kæmper med at få skolernes budgetter til at hænge sammen.
Jeg vil meget gerne invitere finansministeren en tur med ud i virkeligheden.
Anders Bondo Christensen, formand for DLF