Debat
Der var intet at komme efter
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I lederen i Folkeskolen nummer 17 mener -th, at »systemet virker«. Det er dejligt at have sit på det tørre, men som helhed synes jeg, at det spillede fallit, fordi den ene forhandlende part havde bundet mandat fra regeringen. »Der var intet at komme efter«.
Det er der så, når det drejer sig om landets undervisningsminister. I samme blad kan man læse, at en test ikke er en test, for eleverne må gerne få hjælp. Sådan synes det at være gang på gang med regler og bestemmelser fra Haarder. Der udsendes bestemmelser, som man tror gælder, som de er skrevet, men så er det alligevel anderledes. Sådan er det med elevplaner, som ikke behøver at være som beskrevet, og igen i samme blad fortælles om meritlæreruddannelsen, som han ændrer i forhold til tidligere opfattelse af at have merit.
Intet under, at der er forvirring i lærerkredse. Når Haarder er trængt, henviser han gerne til den finske skole, men i debatten kan man (i et indlæg fra en dansker, der bor i Finland) læse, at der også er problemer med hans udlægning af forholdene. Hvor længe kan han blive ved?
Nu må man så håbe, at DLF's aftale med KL holder, hvad den lover!