En mavepumper, man vil huske

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»LB-sagen handler om nogle principper, der er styrtet sammen som en bro«, mener Sven Holme Jensen, som er pensioneret lærer. Han har været forsikret i Lærerstandens Brandforsikring siden 1958 og er menigt medlem.

»LB har altid haft et godt renommé, men nu har man fået en mavepumper, som man kan huske. Jeg tror, bestyrelsen strammer sig an og gør sig umage«, siger han.

Bestyrelsen har blandt andet forelagt sagen om tidligere LB-direktør Svend Emil Nielsens lejlighed for politiet, og den reaktion er Sven Holme Jensen tilfreds med.

»De har gjort deres pligt, og de har sikkert fået nogle gode råd af advokaten, som de har fulgt«.

»Der er altid en særlig aroma om en advokatundersøgelse«, siger han og mener ikke, han kan sige noget om, hvor tilfreds han er med den.

»Jeg har lige fået den, og den er på 131 sider, så den tror jeg, jeg vil beskæftige mig med i min sommerferie«.

jvo@dlf.org, lkp@dlf.org