Lærerens forståelse for den faglige kontinuitet fra 1. til 10. klasse er essentiel for den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Derfor er det nødvendigt, at den linjefagsuddannede lærer har en forståelse for det enkelte fags samlede progression i henholdsvis dansk og matematik. Det er at give køb på dannelsen af elevernes helhedsforståelse, hvis fremtidens lærere »kun« uddannes til at undervise i enten ind- eller udskolingen.

Det er helt centralt, at fokus bliver fastholdt omkring de lærerstuderendes frihed til at vælge de linjefag, som de brænder for, og ikke de fag, der nødvendigvis passer ind i ministerens faglighedstankegang.

I Danmark har vi en folkeskole, »der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling«, og en uddannelse af lærere til skolen, der har til hensigt, »at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen«. For at understøtte elevernes udvikling i folkeskolen er det derfor nødvendigt, at den enkelte lærer underviser i de fag, som han/hun personligt brænder for og er engageret i. Modsat ministeren mener jeg ikke, at faglighed i folkeskolen udelukkende består af en primær fokusering på læsning, skrivning og matematik. Fagligheden i hele folkeskolen skal sikres og ikke ved at opdele fagene dansk og matematik.

Ministeren kalder regeringens redegørelse for en justering af uddannelsen, men redegørelsen gør i den grad op med folkeskolens grundprincipper og uddannelsen, der retter sig mod disse. Det er bekymrende at se, hvorledes regeringen i den grad fravælger de socialudviklende kompetencer og dannelsesaspektet i den personligt dannende folkeskole for et knæfald for en misforstået faglighedsopfattelse. Folkeskolen skal medvirke til at danne det hele menneske til samfundet og de demokratiske processer gennem samtale og refleksion.