Debat
Fantasi og virkelighed
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Til kontorchef Jonatan Schloss (Folkeskolen nummer 12): Af artiklen i nummer 12 fremgår det, dels at Sofie er en fiktiv person, dels at KLs andre i pjecen fremførte eksempler er opdigtede. Det er selvfølgelig helt legitimt at benytte opdigtede scenarier til underbyggelse af KLs skolesyn, når dette syn åbenbart som så meget andet idégods bag folkeskolen ikke bekræftes af noget fra virkelighedens verden. Knap så legitimt er det nu efterfølgende at ændre det fantasiunderbyggede skolesyn til et virkelighedsbaseret ved at påstå, at det hele nu skulle handle om virkelige undervisningssituationer fra helt almindelige lærere fra helt almindelige folkeskoler, og dermed give indtryk af, at sådanne manipulationer kan danne grundlag for skole- og pædagogikreformer.