Siden 1991 er der hvert år i begyndelsen af maj opført et eksorbitant og spektakulært skuespil, hvis hensigt er at demonstrere »tidssvarende skole«.

Et synligt tegn er de hundredvis af kollegaer, som slæber computere, så eleverne kan komme til at bruge dem på snorlige rækker i gymnastiksalen ved den afsluttende prøve i dansk skriftlig fremstilling.

Men der er faktisk ikke spor tidssvarende skole ved det. Den tidssvarende skole når der tales it viser sig resten af skoleåret ved de måder, udstyrets muligheder anvendes på, og til hvad.

Men jeg vil tro, at nationen står sig godt, hvis der er nogen, som foretager sammenlignende internationale undersøgelser om brug af computere ved skriftlige prøver. Og det er der jo nok.

Langt med to fingre

Der er gode argumenter for, at dansk stil ved prøven skal skrives i hånden. Det er nemlig den eneste offentlige sikkerhed, man kan få, for at eleverne ved skolegangens afslutning faktisk kan skrive i hånden, og det er stadig et af slutmålene for dansk: »Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik«.

Samtidig er der jo det, at hvis man ved, der skal skrives håndskrift, så skal man nok få det trænet.

Mens prøven i skriftlig fremstilling i høj grad kan siges at teste målene vedrørende håndskrift, så tester den ikke målet: Hensigtsmæssig skriveteknik på computer. Jeg er kommet langt med to fingre.

Nej, det må man heller ikke

Håndskriftens skæbne er et element i den absurde forestilling. Et andet er den brug, man gør og må gøre af computeren ved prøven. Det taler sådan set også for at lade være med at bruge den der.

Den bruges nemlig som en enkeltmandsskrivemaskine og må (naturligvis) ikke anvendes til indsamling af oplysninger om det, man skriver om, eller som det samarbejdsværktøj, mange elever har brugt den som. Ja, man må end ikke kunne nå hinanden ad elektronisk vej.

Det sidste bør få en og anden til at blegne. Det er ikke blot noget, man ikke må. Det er noget, man ikke må kunne.

Faktisk er det så bøvlet, hvis computerne skal bruges regelret ved prøverne, at det er uforståeligt, skolelederne overhovedet tillader det.

Det her er ikke en ørefigen til skolelederne. Der skal mere end almindeligt kvindemod til at meddele, at her på skolen skriver alle i hånden ved prøverne. Det er jo i den grad imod tidsånden. Men måske ville det pædagogisk set være værdifuldt?

Jeg er heller ikke ude efter prøven i dansk skriftlig fremstilling. Jeg siger bare, at netop den prøve nu forekommer meget uegnet til computerbrug.

Løft dit hoved, du raske gut

Hvis man tager globaliseringsbrillerne på og ser på de digitaliserede lande, ser man millioner af folkeskoleelever, som skriver på computer. Det er ikke en aktivitet, som gør nogen forskel og her i landet bør vi i meget høj grad være på jagt efter aktiviteter, som gør en forskel.

Masser af elever i Polen, Rusland, Indien, Kina og Korea kan også skrive på computer, skønt de lande endnu ikke er blandt de digitaliserede.

Lige om lidt er vi bare en meget lille nation, der har bragt sig på niveau med alle de andre, som også kan læse, skrive, regne og bruge computer.

Måske ville det så gøre en forskel, hvis vi også kunne skrive i hånden og havde lært at bruge computeren til noget andet end alle de andre?