Kristeligt Folkeparti går til forhandlinger i Undervisningsministeriet med ønsket om en faglig folkeskole. Så er det sagt. Men vi ønsker faglighed af gavn - ikke bare af navn.

De kommende forhandlinger i Folketinget om justeringer i folkeskoleloven skal ikke munde ud i en tilbagevenden til den sorte skole med obligatorisk niveaudelt undervisning. De skal heller ikke manifestere princippet om, at mere boglighed, flere timer, tidligere undervisningsstart og mere doserende undervisning er den eneste farbare vej til en bedre skole. Tværtimod. Vi møder op til forhandlingerne med ønsket om nytænkning i den måde, hvorpå læringsprocesserne foregår. Vi ønsker en fleksibel folkeskole, en skole frigjort fra tvangstankerne om ét klasselokale, én lærer og 28 elever.

Det har længe været kendt, at man lærer mest af det, man selv formidler. Folkeskolen skal være bedre til at udnytte denne metode. Eleverne får ikke meget ud af at præsentere stof for deres klassekammerater, der også har læst og kender stoffet. Og der er sjældent gevinst ved gruppearbejde, når gruppen består af elever med samme kompetencer, alder og indgangsvinkel. Det bliver gruppearbejde og fremlæggelse for gruppearbejdets og fremlæggelsens skyld - ikke for læringens, faglighedens og elevernes skyld.

Derfor er Kristeligt Folkepartis politik helt på linje med de tanker, der kommer til udtryk i lederen og artiklen 'Skridt i den forkerte retning' i Folkeskolen nummer 17. Vi skal anvende de pædagogiske muligheder, der ligger i periodevis og skiftende holddannelse. Vi skal udnytte den pædagogiske og ikke mindst faglige gevinst, der ligger gemt i at lade undervisningen gå på tværs af klasser og klassetrin. Ved at danne grupper på tværs af klassetrin og kompetencer og ved at lade eleverne fremlægge stof, der er nyt og dermed brugbart for de andre, bliver der pludselig et formål med de pædagogiske metoder. Det kan eleverne også mærke.

Det er imidlertid klart, at sådanne pædagogiske metoder forudsætter nogle basale faglige kundskaber. Man får ikke meget ud af gruppe- og projektarbejde, hvis eleverne ikke kan læse eller skrive. Det er rigtigt, at eleverne ikke bare skal lære at læse, men at de også skal lære at læse mellem linjerne, men det sidste forudsætter altså det første. Og lad mig en gang for alle slå fast: Det er ikke 8.b's ansvar, at 1.a lærer at læse. Det er 1.a's dansklærers ansvar.

Kristeligt Folkeparti går altså til forhandlinger med ønsket om pædagogisk nytænkning, men tillige med bevidstheden om, at anvendelsen af sådanne metoder forudsætter nogle basale elev-kundskaber. Det er vores overbevisning, at denne kombination sikrer en god og faglig folkeskole.

Bodil Kornbek

uddannelsesordfører forKristeligt Folkeparti