Det er godt nok ikke længe siden, at det var 1993. Da fik vi en ny folkeskolelov. Ikke længe efter kom en ny læreruddannelse, der skulle styrke lærernes faglige grundlag. Det første hold kommer ud fra seminarierne nu i forsommeren 2002. Inden for mindre end et årti er der sket en lang række ændringer, der har forøget børnenes timetal, ændret på skolens indhold, indført undervisningsdifferentiering, ændret læreruddannelsen. Folkeskolen er ikke en maskinfabrik, hvor man uden videre bare kan ændre produktionen ved at sætte nye maskiner ind eller skrue på et par skruer hist og pist.

Folkeskolen er mennesker af kød og blod i stort set alle aldre. Ændrede krav kræver efter- og videreuddannelse. Det kræver samarbejde og nytænkning. Det tager tid. Erfaringer må gøres, udveksles og afprøves. Internationale sammenligninger viser, at den danske folkeskole kan blive bedre til at give børnene de bedste muligheder for udvikling, dannelse og uddannelse. Altså må vi lære hos og af dem, der kan gøre det godt. Det gør man ikke på en weekend. Det kræver viden om, hvad der virker. Og det tager tid at lære af andres succes. Folkeskolens hverdag er en kompleks størrelse, så det er ikke lige til at få et beslutningsgrundlag for lovgiverne. Det hverken trækkes i en automat eller bestilles over night i et ministerium af en ny minister.

Og i et demokrati må det nødvendigvis forudsætte en grundig diskussion - også med de mennesker, som arbejder i og med folkeskolen. Fordele og ulemper og konsekvenser af det ene og det andet forslag må belyses - i respekt for, at folkeskolen er for alle børn. Men regeringen har travlt. Det hele skal ske på få måneder. Hvorfor? Er diskussioner med fagfolk, forskere og forældre skræmmende, siden det skal gå så stærkt. Det er nemlig ikke småting, ikke småjusteringer, der står i regeringens ti-punktsliste.

Hvem kan være imod styrket faglighed? Ingen. Hvem kan være imod styrket kvalitet i undervisningen? Ingen. Så lad os få en diskussion om måderne, fagligheden og kvaliteten af undervisningen kan styrkes på. Lad os få en diskussion om, hvad god og vellykket læring forudsætter. Det ved man godt i folkeskolen, men ved politikerne det? Der er brug for, at lærere og forskere blander sig i diskussionen. Men lad os holde fast i enhedsskolen, i klassen som socialt fællesskab og i klasselæreren som ankeret i barnets skoletid.

Der er hverken brug for nye centrale reguleringer af skolens struktur eller for at niveaudele børnene. Der er brug for fokus på lærerens faglige ballast, på læring og på ledelsens ansvar for, at skolen fungerer optimalt, så alle børn bliver så dygtige som muligt.

Marianne Jelved

uddannelsesordfører for De Radikale