Lærernes vidensaura er svækket. Deres delmonopol på informationer er forsvundet. Mange børn og unge er hurtige til, blandt andet gennem den digitale computerverden, at skaffe sig informationer om snart sagt alt i denne verden.

Med frigørelsen af de globale informationer frigøres også de uvidenskabelige, politiske, religiøse og andre stærkt tendentiøse informationer i oceanvise mængder.

Overvejelser og beslutninger vedrørende undervisningens mål og indhold kaldes didaktik. Det er lærerfagets kerne.

En af skolens opgaver er opdragelse til demokrati. Demokrati er ideelt baseret på oplyste og engagerede samfundsborgeres helhedsvurderinger. Det er med professor ved Danmarks Lærerhøjskole Karsten Schnacks ord det kvalificerede lægmandsperspektiv, der tæller. Didaktik handler så om, hvori kvalificeringen består. Ikke ved en bestemt mening eller holdning, men gennem oparbejdede relevante og nødvendige begreber, forståelsesmuligheder og erfaringer.

Det kan være gennem erfaringer, der udspringer fra en mindre produktion, (tillempede) videnskabelige eksperimenter, kunstnerisk udfoldelse eller en historisk og politisk kildevurdering.

Nogle historikere har forsøgt at besvare spørgsmålet: Hvilke begivenheder i det 20. århundrede vil vise sig at få størst betydning for det 21. århundrede?

Var det kampen mellem kommunisme og fascisme, de to verdenskrige og den kolde krig, Hitler, Churchill eller Mao, markedsøkonomiens sejr over den kendte socialisme og så videre?

Flere historikere fremhæver da også mikrochippen, jetmotoren og tv-apparatet som det, der kunne være de vigtigste begivenheder for eftertiden. Samlebetegnelsen kunne være: 'Mindskelse af afstande'.

Effekten af de videnskabelige og teknologiske forandringer kan således vise sig mere betydningsfulde end de politiske forandringer. De kan imidlertid medføre lige så mange problemer, som de løser.

Den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger giver opmærksomhed en sjældenhedsværdi, for 'under trommeilden af tilfældige informationer aftager vore sanse- og erkendelsesevner, de vokser ved indskrænkningen til det og kun det, vi selv vil se, høre, føle og vide'.

Den gode undervisning er bestemt af et velvalgt indhold. Det vil sige et indhold, som eleverne oplever, at de kan bruge til noget - enten til umiddelbart at blive klogere på verden, til at få mulighed for at gøre noget nyt eller som grundlag for ny læring.

Lærerfagets kunst er en god vægtning af elementære færdigheder, fagenes dybde og aktuelle nære problemstillinger under hensyntagen til elevernes ønsker og udviklingstrin.

Lærerne kan blandt andet lære andre at finde og sortere informationer samt anvende viden.

Hermed får lærerfagets traditionelle indhold en renæssance i informationssamfundet.

Niels Munkholm Rasmussen

formand

Odense Lærerforening