Så var den der igen - nedrakningen af min hverdag. Politiken havde den 16. april 1998 et indlæg med overskriften: 'En nation af medieanalfabeter. I folkeskolen lærer man ikke at forholde sig til tidens vigtigste medier: tv og film.' Det ville min 8. klasse og jeg ikke finde os i. Derfor sendte vi et læserbrev ind med overskriften: 'Den dumme skole?' I al sin korthed lød det:

'Politiken leverer 16. april et surt opstød over dagens folkeskole og påstår, at unge intet lærer om film og medier. Kære læser tro ej på denne stening og hetz. Eleverne kan meget inden for analyse af film og tv, og lærerne har i årtier arbejdet ihærdigt med området. 8.a på Egegård Skole i Gladsaxe opfylder kvoten, lever op til formålet og er inde i stoffet her og nu. Rigtige elever gider ikke læse en overskrift som: En nation af medieanalfabeter. De mener, at det er smart og avissælgende medieterror. Og rigtige lærere gider ikke høre på mere nedrakning af deres arbejde - også når det gælder film- og mediekundskab. Kære journalister bevæg jer dog ud i den udviklende og blomstrende folkeskole. Begrav jeres fordømmende fordomme over for dagens talentfulde unge. Hvor kommer dog alle de dygtige unge danskere fra? Gæt selv svaret!'

Men blev svaret optaget? Til elevernes store fortrydelse ikke. Dialog er tilsyneladende et ukendt ord på Politikens debatredaktion. Det var engang en avis for undervisere.

Flemming Lundahl

Gladsaxe