DLF designer dialog om kvalitetsudvikling ved at bevilge penge til seks dialogmøder i kredsene. Ifølge personligt hovedstyrelsesreferat fra Ole Jensen af 10. marts til de nordjyske kredse ser det sort ud, fordi engagementet hos tillidsrepræsentanter med videre er på nulpunktet i forhold til opgaven. Derfor rykker DLF-formand Anni Herfort Andersen ud i Folkeskolen nummer 15.

Foreningens overordnede satsning i de næste to år går ud på at bruge foreningspenge på 'at styrke vores selvværd og sammenhold', skriver Anni Herfort. Lokalkredsene skal sættes i gang med kortlægning af kvalitetsudviklingen for at få et landsdækkende billede af udviklingsprojekterne i folkeskolen. En info-database opsamler, og Anni Herfort mener så, at skolerne kan hente inspiration, og kredsene kan 'handle mere offensivt i forhold til medierne'.

Set fra en udpost her i det himmerlandske lyder planen for gennemførelsen af kongresbeslutningen som fantasteri, alene af den grund at lokalkredsen her i de sidste 25 år ikke én gang har optrådt politisk offensivt hverken i forhold til medlemmer eller i forhold til det omgivende samfund. Og påstanden om nytteværdien af en opsamlingscentral til udbredelse af inspiration og efterfølgende synliggørelse modsiges af den kendsgerning, at andre centres rapportskrivninger ikke har synliggjort andre end de samme centre.

Hvis lokale udviklingsprojekter derimod er markante nok, vil aktørerne slet ikke kunne lade være med at markedsføre udviklingen og dermed synliggøre. Synliggørelse i dagligdagen er i fuld gang, hver gang eleverne hjemme kan berette om krav, som de skal leve op til. Dialogmøderne i kredsene er en forudsigelig dødssejler, der styrker modviljen mod en forening ude af trit med virkeligheden på arbejdspladserne, en forening underlagt managementkulturen i Finansministeriet.

Torben Thomsen

Aars