Debat
DLF mener: Kritik eller kritik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Et særkende ved vores profession er vores evne til at forholde os kritisk. Ikke mindst når man færdes på folkeskolen.dk og på de forskellige sociale platforme, bekræftes man i det, og man kan til tider få det indtryk, at kritik er godt, og mere kritik - gerne spids - er endnu bedre. Intet er så godt og fornuftigt, at det ikke kan kritiseres.
Lad det være udtalt fra begyndelsen; kritik er fuldstændig nødvendigt, internt som eksternt. En stærk kritik- og uenighedskultur kvalificerer og udvikler politik, analyser og handlinger.
Kritik er imidlertid ikke bare kritik. Den kan antage forskellige former, og jeg mener, det er klogt, at vi som profession reflekterer over vores kritikkultur fra tid til anden.
I løbet af de sidste ti år er vi nærmest væltet over politiske handlinger og beslutninger, som giver os mere end god grund til at være ualmindeligt kritiske på en særdeles negativ måde. Som mangt et medlem har formuleret sig:
"Først pisser de på os, og bagefter fortæller de os, at vi lugter!"
Ingen, der kender mig, vil beskylde mig for at være hverken "ja-hat" eller "jubeloptimist". Jeg har faktisk personligt lidt for svært ved at lade mig begejstre. Det skal dog ikke afholde mig fra at formulere et ønske om, at jeg - og vi - bliver bedre til dét, der vistnok på akademisk lingo kaldes "affirmativ kritik" og ikke skal opfattes som en modsætning til den såkaldte "negative kritik" - men som et tillæg.
Jeg tillader mig således at stille et retorisk spørgsmål: I en tid, hvor flere politiske beslutninger ser ud til at gå vores vej, kunne vi så vinde mere ved, at vores udgangspunkt for kritik indeholder større håb og begejstring? Mere positivisme og optimisme? Flere konstruktive forslag til handlinger og løsninger?
Der er i hvert fald sandhed gemt i, at de færreste orker at beskæftige sig med eller investere i en fiasko, og sådan kan man godt tænke om folkeskolen, når man følger debatten, hvilket hverken er rigtigt eller rimeligt.
Derfor tror jeg, at vi generelt får mere ud af at se glasset som halvt fuldt end som halvt tomt - samtidig med at vi fastholder vores sunde kritiske sans.
Kritik eller kritik. Det er ikke nødvendigvis det samme.