Lige siden 2004, hvor "Religionslærerens håndbog I" udkom, har vi religionslærere længtes og tørstet efter, at der kom en opfølger, og vore bønner er nu blevet hørt. Der er ikke blot udkommet en "Religionslærerens håndbog II", der er kommet en meget større og mere grundig bog end etteren. Hvad mere kan man forlange?

Det er i hvert fald tydeligt, at redaktionen har skrevet en fremragende bog, der kan stå som opslagsværk og som undervisningsbog på seminarierne i mange år, sådan som bogens forgænger har gjort det. Og det er nok også derfor, at den nye håndbog i sit udgangspunkt ser mere akademisk ud end sin forgænger.

Med udgangspunkt i fagets fagformål og i Fælles Mål viser det sig, at bogen er struktureret systematisk efter fagets ti forskellige metodiske tilgange, og bogens videnskabelige artikler har derfor også metodikken som udgangspunkt. Det viser på dejligste måde, hvor mangfoldigt faget er, og at det er præget af engagerede mennesker med vidt forskelligt udgangspunkt. Faget kaldes internt skolens bedste og vigtigste fag, men det er naturligvis ikke noget, vi religionslærere praler med - vi vil jo nødigt have de andre fag på nakken - men det er tydeligt, at religionsfaget handler om alt det, der gør livet værd at leve.

Der er stor forskel på de teoretiske artiklers sværhedsgrad, og er man ikke til videnskabelige artikler, så er Mette Rolds og Keld Skovmands tekster nok lidt svære at komme igennem. Men det er tyggearbejdet værd, hvis man får taget sig tid til at læse det teoretiske stof. Langt lettere læsning får man, når man læser John Rydahls, Mogens Müllers og Ingrid Arks artikler – med medfølgende eksemplariske undervisningseksempler. Det er fantastisk at se, hvordan tyggestof ser ud, når man skriver om noget, som man har arbejdet med i mange år – og tak for det!

Med Marianne Qvortrup Fibigers og Rene Dybdal Pedersens artikel er vi igen tilbage på universitetet, og vi er på seminariet med Mette Buchardts artikler – variation forbedrer en god bog. Og så slapper man igen af med gode og solide fremstillinger om den biografiske tilgang og den æstestiske tilgang med Karen Schoboes og Dorthe Jørgensens artikler.

Alt i alt kan man sige, at der er noget for enhver smag – og hver ting til sin tid. Der er akademiske artikler til den studerende, og der er færdigsyede undervisningsforløb til alle klassetrin og ud fra alle metodiske tilgange. Så vi kan vise alle, at vi her har et stort og vægtigt fag, som ingen minister skal forsøge at fjerne fra lærerseminariernes faste pensum.