Da det såkaldte rejsehold blev nedsat i vinteren 2010, undrede mange sig. Det kunne ligne et projekt, som statsministeren - og ikke undervisningsministeren - havde fostret. Og det kunne til forveksling se ud som en afledningsmanøvre, at man nu for 117. gang sendte en flok eksperter rundt i landet for at se på skoler i stedet for at vælge at gøre noget af det, som forskerne for længst har fundet frem til virker.

Men Folkeskolen har et åbent sind og ville undersøge sagen - i stedet for at gætte på eventuelle skumle motiver.

Derfor bad bladet om aktindsigt - det vil sige helt efter reglerne om at få udleveret de papirer og mail, som var udvekslet mellem myndighederne omkring rejseholdet.

Det skulle ikke være noget problem. Det offentliges korrespondance er jo i udgangspunktet offentlig - medmindre der er vægtige årsager til det modsatte.

Men rejseholdet viste sig at være temmelig hemmeligt. Der gik 170 dage - reglerne sætter en frist på ti dage - før bladet modtog et forkølet udvalg af papirer.

En ekspert kalder sagens forløb »nærmest absurd, grotesk og ulovligt«. Dertil kan man føje, at det sender et signal om, at der åbenbart rent faktisk er skumle motiver bag rejseholdet, siden de ikke måtte komme frem. Hvem sagde spin?

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org