En influenza-virus har kun otte gener, men det forhindrer den ikke i at skabe ravage for mennesket med omkring 25.000 gener.

Alt tyder på, at vi nu står foran en omfattende influenza-epidemi, og selv om den nye AH1N1-virus foreløbig hører til i den milde ende, kan det blive slemt nok endda. Og steder med mange mennesker sammen er oplagte smittespredningscentraler. For eksempel skoler! Og da børn er specielt modtagelige for AH1N1, er det klart, at ledere, lærere, pædagoger og alle andre skoleansatte - plus elevernes forældre - har et fælles ansvar for at modvirke spredningen. Og heldigvis ved vi en hel del om, hvad der skal gøres: Hænderne skal vaskes ofte og grundigt. Nys og host skal fanges i ærmet - ikke i hænderne. Håndtag og flader, som mange rører ved, skal rengøres ofte.

Alt sammen noget, som alle kan forstå, huske og være med til.

Og så er det med at komme hjem, hvis man er syg, og at få fortalt børn og forældre, at eleverne skal blive hjemme nogle dage, efter at de oplever, at de er raske igen. For de smitter stadig.

Og så må man sørge for at vaccinere og skærme børnene mod panik. Det gøres bedst ved at handle konkret og udramatisk. Og ved at tale farerne ned i de rette proportioner. Gennem lavpraktiske snakke om, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, og hvordan det hjælper, når alle arbejder aktivt med. Så er meget nået.

Thorkild Thejsen, ansv. chefredaktør | tt@dlf.org