Lærernes "spankingavis" Politiken havde den 3. juni en artikelserie om, at folkeskolens afgangsprøver ikke kunne bruges til noget. Og i den forbindelse har jeg fundet det særdeles interessant at modtage et hæfte med 18 prøveoplæg, der er udarbejdet til brug for den mundtlige prøve i faget kristendomskundskab. Jeg synes på ingen måde, det er spild af tid at gå til folkeskolens afgangsprøve, og jeg er en af dem, der i mange år har kæmpet for, at der skulle komme en sådan prøve i kristendomskundskab.

I Undervisningsministeriets vejledning til den mundtlige prøve i kristendomskundskab står der, at eleven skal vise sin faglige indsigt i fagets slutmål, og der stilles en række krav til kilderne og til spørgsmålene. Det er en god faglig og personlig træning, at eleverne her lærer at repetere det faglige stof, at samle sig om det væsentlige og at sortere det uvæsentlige fra, at de lærer at referere, forklare og perspektivere. Det er færdigheder, som vil komme eleverne til gode, når de en dag skal til deres første jobinterview, hvor de skal fremlægge, hvad de har lært, og hvad deres styrker og svagheder er. At kunne præsentere sig selv og sit stof ordentligt er en vigtig resurse at få med. 

Oplæggene i hæftet opfylder alle Undervisningsministeriets krav i forbindelse med den mundtlige prøve. De er tematisk udarbejdet, så de dækker indholdet i bøgerne, men kan også benyttes i sammenhæng med andre materialer - for eksempel "Liv og Religion"-serien. Hæftet afspejler den holdning til kristendomskundskabsundervisningen, at eleverne blandt andet skal kunne overskue vigtige ligheder og forskelle mellem de tre verdensreligioner med fælles rødder: jødedommen, kristendommen og islam. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan være uenig i, at det er vigtigt at kunne det i en multikulturel verden. Folkeskolen er skolen for livet og for livsduelige samfundsborgere; det synes jeg også, hæftets meget forskellige prøveoplæg viser. Dog kan jeg blive en anelse i tvivl om, hvorvidt prøveoplægget virkelig holder, hvad det lover, når der skrives "tre religioner". Kristendommen fremstilles historisk, nutidigt, kirkeligt og kulturelt, men islam og jødedommen fremstilles mest som koranen og det gamle testamente og ikke som nutidige og levende religioner.

Men når det er sagt, synes jeg, de 18 prøveoplæg viser, at der bør være en afgangsprøve i faget kristendomskundskab. Eleverne trænes i at fremlægge og forberede sig under tidspres. De øver sig i at finde de væsentligste pointer i en tekst på kort tid. Det er en vigtig færdighed, som de også vil få brug for i deres voksne liv, når de skal orientere sig i nyheder i aviser og på internettet, hvor det netop handler om at finde det væsentlige på så kort tid som muligt.