I nummer 16 bragte Folkeskolen på Spot-siderne et interview med en 9.-klasse-elev, som havde været til afgangsprøven i biologi. Overskriften lød »Latterlig biologiprøve«.

Var det latterligt, at prøven ikke viste et lille billede af faget biologi, men berørte områder inden for hele ni af de 15 slutmål? Hvilke afgangsprøver kommer hele vejen rundt om faget?

De ti første spørgsmål var ikke så centreret om Grønland og var ikke om så specifikke ting, at rigtig besvarelse krævede, at man var blevet undervist i det. Alle opgaverne var om grundlæggende biologiske forhold, for eksempel energiindholdet i protein, fedt og kulhydrat, kroppens immunforsvar og forskelle på plante-, dyre- og bakterieceller. Godt nok ærgerligt, at eleven ikke mente at være blevet undervist i dette. Men det kan afgangsprøven vel ikke lastes for?

At en elev fik 12 mod »normalt« 7, kan skyldes gæt, men usandsynligt gode gæt. Sandsynligheden for at gætte rigtigt er kun 20 procent. Eleven kan have tilegnet sig noget fra undervisningen - og kan måske præstere naturfaglig tænkning? Eleven skal til prøven kombinere den tilegnede viden og indsigt med oplysningerne i opgavens indledende tekst samt med opgavens spørgsmål og de svarmuligheder, der gives. Ærgerligt nok at den interviewede elev til prøven »kun« fik 7 i stedet for det 10-tal, som læreren »sædvanligvis« tildeler hende. Men det er jo ikke ualmindeligt, at prøvekarakterer er anderledes end standpunktskarakteren.

Jeg har stadig svært ved at se det latterlige ved biologiprøven, selvom en praktisk-mundtlig afgangsprøve sammen med den elektroniske prøve selvfølgelig vil give et mere nuanceret billede af den enkelte elevs faglige viden og indsigt.