Anmeldelse

Bibelatlas

Bibelatlas

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kan være svært i det daglige at undvære et godt bibelatlas i kristen­domskundskabs­under­vis­ning­en, og den nyreviderede udgave gør virkelig sig selv uundværlig. Med en tilføjelse af et helt nyt kapitel om arkæologi og med en dvd, der indeholder bogens 86 oversigts- og specialkort til udprintning eller til farveoverheads, vil undervisningen virkelig få et visuelt løft.

Fakta:

Titel: Bibelatlas

Pris: 249 kroner

Sider: 47 sider

Type: Bog med cd

Forlag: Bibelselskabets Forlag

Bibelatlasset er først og fremmest tænkt som en hjælp til dem, der læser i eller arbejder med bibelen, for eksempel teologistuderende, præster og undervisere. Men det kan med fordel bruges af enhver, som ønsker at skaffe sig et kendskab til de lande, i hvilke de bibelske begivenheder udspillede sig.

De bibelhistoriske kort illustrerer hver især afgrænsede stykker af bibelen, for eksempel beret­ning­er­ne om Davids erobringer, Jesu vandringer i Galilæa og Paulus' rejser. Navnestoffet er i overens­stem­­melse med den autoriserede oversættelse af bibelen fra 1992. Denne udgave er så fjerde revide­re­de og udvidede udgave af bibelatlassets første udgave fra 1998, og der er virkelig sket noget med farver­ne og layoutet, siden jeg købte mit første bibelatlas. De tilføjelser, der er kommet, gør virkelig en forskel, som nok kan gøre vore elever endnu mere interesserede i fortællinger fra bibelen og i bi­be­lens tilblivelseshistorie. Akæologien sætter lige lidt mere liv til fortællingerne og til de men­ne­sker, der levede i bibelens lande i forhistorisk tid.