Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En kollega efterlyser konkrete resultater af min deltagelse i Folkeskolens debatspalter. Konkret, påviselig påvirkning af lærere, ellers bør man stoppe! Selv magtfulde mænd og indflydelsesrige kvinder har ved stribevis af skriverier og forsøg på påvirkning måttet indse, at magtmangelen heldigvis er mest karakteristisk i et demokrati. Idealet er magtens virke i spændingsfeltet politiske forslag, ideer og tanker om, hvad der konkret kan gøres eller arbejdes hen imod, fordi det har basis i den folkelige strømning.
Derfor kunne en kritisk kollega jo i stedet medvirke med egne bidrag, holdninger for at etablere et mere reelt demokrati og tilføre demokratiet sin stærke bevidsthed om skolen, samfundets indretning.
Systemet kan kun udvikles ved hjælp af en modpart, der kan skabe uenighed på højt plan om eksempelvis skolens indretning. Den vrangvillige kollega kan sørge for, at modstanderen, hvis denne for eksempel er hovedstyrelsesmedlem, ydes en god kritik, for DLF dør langsomt, hvis ikke medlemmerne nu og da optræder som stærke kritikere.
Hvis der ingen grund er til kritik, er der heller ingen grund til at opretholde et apparat. Apparatets folk bliver ansporet til
at stræbe efter indsigt, hvis medlemmerne udviser en medleven.
I toppen af DLF er det mit indtryk, at misforstået hensyn til loyalitet nu og da betyder, at når hovedstyrelsesmedlemmer skriver kritisk om foreningsudvikling, så pakkes uenigheden ind i et væld af omskrivninger med karakter af fabelskrivning, så den opposition, som påstås i live, ikke har noget liv hos de medlemmer, som er hele grundlaget for foreningen. Demokratiet sygner hen på den måde, hvis kritik er så indpakket. Det var derfor befriende, da Vestsjællands Lærerkreds bramfrit opfordrede DLF-medlemmer til selv at tænke i forbindelse med foreningens anbefaling af nej til overenskomst. Om nej'et så også bliver et 'eklatant fagpolitisk nederlag', ved vi ikke endnu, men ingen opposition kan tale med vægt, fordi den har sendt sig selv ud i vægtløshed, flot repræsenteret ved hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer, som siger, at nej'et 'giver et godt afsæt for DLF's videre arbejde'. Med afsæt i en kritisk kollegas resultatorienterende krav: Holder den politiske vurdering? Hvis den gør, hvad så? Hvis ikke, hvorfor så ikke, og hvad så?
Torben Thomsen
Aars
