Den floskelagtige påstand om, at det er skolens og fortrinsvis lærernes skyld, at børn og unge ikke interesserer sig for naturfag, sådan som beskyldningen blev frembåret på en konference 19. marts (Folkeskolen nummer 13), bygger på rene argumentationsfrie tankefadæser, som direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen, fremsatte en af i noget, der ligner et venstrehåndsforedrag. Han erklærede helt hen i Vorherres forårsvejr, at folkeskolen har pligt til at opretholde børnehaveklassebørnenes ildnende indlæringsbegejstring uændret gennem alle ni skoleår. Men måske er vi selv lidt skyld i direktørens tåbelighed. Vi bilder jo rask væk omverdenen ind, at skolens vigtigste opgave er personlighedsdannelsen. Det kunne måske være dette sludder, Skov Christensen har opsnappet og ulykkeligvis har troet på. Og når man på den måde mener, at børns personlighed kan modelleres efter forgodtbefindende gennem ni år, tværs gennem pubertetens Sturm und Drang og alt det andet fnidder, der følger med en normal opvækst, så er børns og unges svigtende interesse for naturfag og alt andet godt selvfølgelig alene skolens skyld.

Nej, så er der altså betydelig mere gods i chefredaktør Tøger Seidenfadens jordbundne betragtninger. For selvfølgelig er det først og fremmest lærerne, der bestemmer i undervisningen. Og selvfølgelig er det fagligheden, der skal beklæde tronstolen i folkeskolen. Og selvfølgelig skal man da ikke begynde skoletilværelsen med det vanskeligste af alt, nemlig tværfagligheden, der, hvis den ikke skal være ren tidsfordriv, er umulig uden faglig ballast, og så vente med fagligheden til halvvoksenalderen. Selvfølgelig skal det da være omvendt. Og tænk, der var en rektor, Jens Oddershede, der, modsat socialdemokraten Frank Jensen, mente, at faglig indlæring skam ikke er tårevædet spanskrørsterperi. Den er faktisk sjov og udfordrende. Men lur mig, om strategien til fremme af interessen for den naturvidenskabelige og tekniske (ud)dannelse alligevel ikke ender med at få præg af Skov Christensens drømmerier. For i skolesammenhæng tæller drømmerier som bekendt mere end grå virkelighed. Man skal såmænd ikke gøre andet end at udforme endnu et forkromet mål og gemme det i skuffen til festlige stunder.

Vagn Madsen

Brønderslev