Regeringen kom først med 'Ti skridt mod en bedre skole', men få dage efter blev den overhalet af Socialdemokratiet med hele 12 skridt.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs vil indføre flere timer, men det skyder Socialdemokratiets skoleordfører, Frank Jensen, ned. Det handler om pædagogikken og undervisningens indhold - ikke om mere af det samme, siger han. Det sidste har han ret i. Men hvis nu man både tænker i pædagogiske ændringer og flere timer til arbejdet, så kunne det godt være, at der blev mere tid til at give bedre udfordringer - både til svage og til stærke elever. Måske kunne en del af løsningen være nationale regler om, at elever skal have et minimumtimetal målt over et helt skoleår? Det kunne trække de kommuner med, som i dag gør Danmark skolemæssigt skævt. Holddannelse fra 1. klasse, som det beskrives af regeringspolitikere, ligner den sortering, som folkeskolen har været 100 år om at kæmpe sig væk fra. Men små børn vil gerne lære af lidt ældre kammerater, og fagligt dygtige elever kan få meget ud af at skulle forklare og formidle videre til andre. Rigtigt anvendt kan der altså være pædagogiske muligheder i periodevis og skiftende holddannelse. Hvis politikere tør lytte til hinanden - og til erfarne skolefolk.

Socialdemokratiets forslag om, at børnehavers og fritidsordningers indhold skal underordnes skolens formål og undervisning, er det derimod svært at se ret megen fornuft i. Det kan nemt gå hen og blive verdens længste eftersidning. Og det vil i øvrigt kræve en ny pædagoguddannelse, den generalistuddannelse, pædagoger får i dag, kan slet ikke matche skolens faglige og didaktiske udfordringer.

Hvad de faglige udfordringer så skal bestå i, er også en diskussion værd; blandt skolefolk er der nemlig ved at være en fælles erkendelse af, at den fremherskende pædagogik har nogle svagheder, som man er i fuld gang med at identificere og gøre noget ved. Men det er vigtigt at huske, at større faglige udfordringer og bedre læring ikke er det samme som flere bøjede nakker og næsen længere ned i bogen. Det, der former personen og fællesskabet, er dannelsen. Det er vigtigt, at alle lærer at læse. Men det er ikke nok. De skal også kunne læse mellem linjerne. Det er heller ikke nok, at alle lærer at regne. De skal også kunne regne den ud. Både hver for sig og sammen. Undervisning, der kun retter sig mod hovedet, dur ikke. God læring kræver, at hele kroppen er med.

Det kan være fint med klare mål. Men det er ikke nok, at elever får tidligere kendskab til relevante emner. Det vigtigste er undervisning, der giver dem udfordringer, så de får brugbar viden og indsigt.

Og så nytter alle de rigtige ord ikke spor, hvis lærernes uddannelse og arbejdsforhold ikke tænkes ind i helheden. Der er brug for en dialog mellem skolen og politikerne, så der kan komme både bredde og dybde i argumenterne for en bedre folkeskole.

-th

Alle skal lære at læse. Men det er ikke nok. De skal også kunne læse mellem linjerne