Det er da beklageligt, at Else Johannessen fra Lyngby (Folkeskolen nummer 14/15), bliver så vred over, at jeg tillod mig at påpege de faktiske forhold vedrørende pensionisternes medlemskab af DLF. Og vred på mig - oven i købet! Jeg kan da ikke gøre for det.

Og jeg har i hvert fald ikke, siden jeg blev pensionist, opfordret nogle til at stemme i overensstemmelse med min mening. Tværtimod skrev jeg i nummer 12, at pensionisterne burde undlade at stemme om en overenskomst, der slet ikke har noget med dem at gøre.

Jeg kan godt forstå, at Else Johannessen er utilfreds med de økonomiske forhold, pensionisterne lider under. Det er jeg også. Men de blev afgjort, da flertallet i DLF i sin tid stemte ja til kommunalisering og ændret arbejdstidsaftale. At nogle fra dette flertal nu vil aflevere det nej, de burde have afleveret dengang, kan kun betegnes som tragikomisk.

Hvis vi vil have forbedret vores forhold, kan det ikke nytte noget at regne med, at andre gør det for os - heller ikke DLF. Vi må gøre noget selv, og skønt det kunne se ud til, at det kniber noget med magtmidlerne, så kan mængden af tjenestemandspensionister alene måske være et våben i de rigtige hænder.

For resten blev overskriften på mit indlæg i nummer 12 af én eller anden grund fjernet i den trykte udgave. Den lød: Hvad formanden aldrig ville skrive.

Jørgen K. Jacobsen

Rødby