Jeg forstår Knud Glønborgs indlæg i Folkeskolen nummer 13 hen i retning af, at pensionisterne er i DLF på nåde og barmhjertighed. På hvis nåde og barmhjertighed?

Har pensionisterne ikke igennem et langt arbejdende liv for folkeskolen og med et medlemskab af DLF været med til at skabe kapital og fremgang til DLF?

Skal de så belønnes med at blive kørt ud på et sidespor?

At spørgsmålene er relevante og ikke grebet ud af den klare luft, kan jeg bevidne af et hovedstyrelsesmedlems udtalelse i 1996 på vores generalforsamling. Her sagde vedkommende på et spørgsmål angående pensionisternes lønmæssige stilling, at en pensionist er en meget dyr person for DLF.

Hvad er så argumenterne for at have en pensionistforening Fraktion 4 i DLF?

Kulturelle og sociale arrangementer er jeg i Kreds 55 selv med til at ordne. Det er også godt, men ikke godt nok.

Mange pensionister forlader DLF, og jeg forstår dem godt.

Hvis ikke DLF meget snart argumenterer kraftigt for pensionistfordele, har foreningen meget snart ingen pensionister. Er det det, foreningen ønsker?

Niels Bang

pensioneret overlærer

Svar:

Det Knud Glønborg påpeger er blot, at pensionen til tjenestemandspensionerne ikke forhandles med kommunerne og derfor ikke indgår i overenskomstresultatet. Sådan er det.

Pensionisterne i foreningen har stor del i æren for det, som Danmarks Lærerforening ere i dag. De hører til i Danmarks Lærerforening, og det er fortsat foreningens politik, at pensionisterne skal have de bedst mulige forhold.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF