I læserbrevet med overskriften 'Djævelens advokater' (Folkeskolen nummer 14/15) hvori Chresten Sloth Christensen tager til genmæle mod vores læserbrev, afslører han stor fortrolighed med bøndernes jævne og ligefremme tankegang, og hans læserbrev bærer også præg deraf. Han er da også yderst bondesnu, når han tillægger os nogle synspunkter, vi ikke har. I vores læserbrev 'Pædagogisk McCarthyisme' kommer vi overhovedet ikke ind på, hvordan vi synes fremtidens skole skal være, men berører kun den manglende etik i debatten. Ikke desto mindre kunne det være interessant at få at vide, hvordan Chresten Sloth Christensen har kunnet udlede følgende af voreslæserbrev: 'Føler man sig ramt af de citerede ord, kan det kun betyde, at man har dette mål for folkeskolen: 'hvis den ikke kan blive, som den var, skal den i hvert fald være, som den er'. I så fald er der til gengæld også god grund til at føle sig ramt.' Det er en jævn mands enkle konklusion.

Der er utrolig megen livsvisdom i det gamle landlige ordsprog: 'Hvis du kaster en kæp ind i et kobbel hunde, hyler netop den hund, kæppen rammer'. Jamen, det er da tale, der er til at forstå. Der melder sig imidlertid et spørgsmål hos os. Den hund, der hyler, er det ikke Chresten Sloth Christensen selv? Han har tilsyneladende intet imod, at lærere af en anden observans end hans egen bliver stemplet i en officiel skrivelse. Han forsvarer ligefrem denne fremgangsmåde og bekræfter i endnu højere grad end Ole Albæk vore bange anelser, nemlig, at vi ikke kan få en fordumsfri debat, hvor alt kan komme på bordet, fordi diskussionsmiljøet er yderst betændt.

Lise Ring, København

Ole Vith, Vipperød

Walter S. Nielsen, København