'Hurra!' råber jeg fornøjet, da Politiken starter sin nye energiske debat om de stivsindede lærere og deres manglende forståelse for en udvikling, der med eller uden dem vil indføre heldagsskoler om lidt. Ja, det kan ikke vare længe . . . Jeg lukker varsomt mine øjne. Man vil jo så nødigt træde nogen over tæerne. Det er blevet en belastning at fremstå som folkeskolelærer. 'Nå, så er du jo gennemsnitlig over 45 og udstyret med i hvert fald to nyfundne alderdomsgener, hva'?'

Mange af kollegerne har små foklædningseffekter, som de udstyrer sig med, når de handler i Netto, eller bare skjuler sig bag, når de ud på de små timer styrer sig ud og ind mellem de mange funktionelle analfabeter og ungdomsarbejdsløse, som de for et par avisnumre siden blev klar over, at de var skyld i eksisterede. 'Og desuden har I givet dem en elendig opdragelse!' erklærer harmdirrende forældre, når de opdager, at deres børn kan finde på at svare dem igen med ord, som de ikke kan stave til. Ja, børnene bliver sågar ude om natten efter våde fester, der ikke ville være blevet til noget, hvis lærerne havde opfyldt deres forpligtigelse og i uendelige rækker af timeløse fag havde undervist i, hvordan man undgår alkoholmisbrug gennem mådehold, færdes i trafikken, får taget mål til et pessar og surfer etisk forsvarligt på Internet. Jeg åbner, igen forsigtigt, det ene øje. Under det andet forestiller jeg mig en heldagsklasse på 28 elever, der tumler glade rundt mellem hverandre på 43 kvadratmeter, mens de kreativt forsøger at undgå sammenstød med de to-tre voksne, der er blevet råd til nu, hvor man har nedlagt fritidshjemmene. Legetøjet har man måttet deponere i et sikringsrum i kælderen for at undgå, at skrabsår bliver til anklager om manglende tilsyn.

Jeg åbner det andet øje, så megen livsglæde og råderum bliver for meget for mit indre syn. Jeg kradser mig lidt i eksemen, som jeg har erhvervet mig gennem ophold i en svampesporeinficeret, misvedligeholdt skole gennem de sidste 25 år.

'Det gælder om ikke at hvirvle snavset op!' siger embedslægen. Men efter at kommunen har udmeldt massive besparelser på rengøringsområdet, så skal det nok gå. Der vil ikke blive hvirvlet op i noget fra den side. Heller ikke i resurserne til en ny folkeskolelov. Og hvis man bare beder heldagsskolebørnene gå lidt forsigtigt . . . Pludselig ser jeg i et syn en løsning på pladsproblemerne. Jeg knalder begge øjne i. Naturligvis! Hvis alle skoler overlod deres lærerværelser til heldagsskolen og lod lærerne på skift klare deres pauser på det lokale alderdomshjem. Der kunne de måske give en hånd med ved pasningen og løsgøre lidt midler til brug for de betrængte kommunekasser. Her er et sted, hvor lærerne aldersmæssigt mere naturligt hører til, og hvor de med deres tvangsudviklede omsorgsevner vil gøre virkelig gavn. Der vil måske blive lidt vrøvl med plejepersonalets fagforening, men en rask lille kampagne fra nok et hold vågne, velinformerede journalistelever vil hurtigt bane vejen for endnu en kommunal discountløsning. Jeg sukker. Måske var det alligevel bedst, at nogen åbnede øjnene.

Jeg tager Politiken over hovedet og prøver forsøgsvis at åbne op, men først i sportssektionen finder jeg en smule fred. Brian har slået til igen. Efter en slankekur. Jeg nikker genkendende - heldagsskole til halv pris.

Søren Vagn Jacobsen

kreds 21, Ballerup