Søndre Skole i Viborg Kommune er ifølge skolens eget motto et rart sted at være og et godt sted at lære. Og så har de på skolen noget, mange andre skoler misunder dem – en svømmehal.
Lige i denne tid er svømmehallen dog årsag til lidt af en hovedpine for skoleleder Jens Lange Jepsen.
En svømmehal kræver energi at holde kørende, og med de stærkt stigende priser på strøm og varme kan skolen se frem til en ekstraregning på 1,1 million kroner i år. Og de penge skal som udgangspunkt findes på skolens eget budget.
“Vi har i kommunen netop besluttet at læne os op ad regeringens anbefalinger om at sænke indendørstemperaturen til 19 grader, droppe julebelysningen udendørs og så videre”, fortæller Jens Lange Jepsen om skolens planer for at spare på energien.
“Hvordan jeg går til næste års budgetlægning med den merudgift, vi har, er endnu uafklaret”.
Viborgs kommunalpolitikere har tidligere meldt ud, at skolerne selv skal finde pengene til at dække de enorme energiregninger i deres eget budget, og Jens Lange Jepsen er ikke bekendt med, at den beslutning er omgjort.
I København skal pengene findes centralt.
Det er op til den enkelte kommune at afgøre, om pengene skal findes centralt eller på den enkelte skoles budget. I Københavns Kommune slipper skolerne i første omgang lidt billigere. En ny budgetmodel for 2022 samler kommunens energiudgifter, og dermed er skolerne holdt fri for den store merudgift – kommunens forvaltning estimerer, at hver skole i gennemsnit vil have merudgifter for 400.000 kroner – eller lige i underkanten af en nyuddannet, fuldtidsansat lærers løn i samme kommune. Det er endnu ikke besluttet, hvordan kommunen så vil dække de stigende udgifter.
Forvaltningen er ved at kortlægge, hvilke tiltag der kan iværksættes på skoleområdet for at mindske forbruget af el, og der er en kampagne med gode energiråd på vej. Den vil primært være henvendt til ledere og medarbejdere, men der vil også være materiale til børn og elever, som skal understøtte sparevanerne.
Ingen hjælp på vej
Over hele landet forhandler kommunalpolitikerne for øjeblikket om næste års budgetter, som skal være færdige senest midt i oktober. I et rundspørge vurderer Danmarks Lærerforenings lokale kredsformænd, at to ud af tre kommunale budgetforlig vil indeholde skolebesparelser.
Formand for KL Martin Damm (Venstre) har på det kraftigste appelleret til regeringen for at få hjælp til at dække kommunernes ekstraudgifter. Et beløb, som KL anslår vil ende på 1,4 milliarder kroner i år og 600 millioner næste år.
Regeringen har iværksat ordninger, der skal afbøde de værste økonomiske vanskeligheder affødt af de høje energipriser for private og for virksomheder. Men kommunerne skal ikke regne med at modtage tilsvarende hjælp, er beskeden indtil videre fra indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet).
Derfor har klimaminister Dan Jørgensen sammen med Danske Regioner og KL præsenteret en række indsatser, der skal mindske energiforbruget i hele den offentlige sektor. Blandt tiltagene er en sænkning af gennemsnitstemperaturen i offentlige bygninger, herunder også skoler, til 19 grader fra 1. oktober. Gadebelysningen i skolegårde forventes også at skulle slukkes delvist.
Men det er begrænset, hvor meget den enkelte skole kan gøre for for alvor at reducere sit el- og varmeforbrug. Mange af de lavthængende frugter er nemlig allerede blevet plukket, fortæller professor Jørn Toftum fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har i mange år forsket i skolers indeklima.
“Rigtig mange skoler er allerede blevet energirenoveret og er nu så tætte, at det går ud over indeklimaet. Men det er en anden historie”, siger han. “Det første, man typisk gør, når man vil spare på strømmen, er at skifte til LED-belysning. Det har de fleste skoler i dag. Så kan man skifte vinduer og isolere facader og tage. Det har mange også gjort, selv om det dermed ikke er sagt, at der ikke på enkelte skoler kan være gamle, utætte vinduer, som rådner og falder ud”.
Til gengæld er han ikke bekymret for, at anbefalingen om at sænke temperaturen i offentlige bygninger til 19 grader vil føre til kolde klasseværelser og frysende elever.
“Et typisk klasselokale i Danmark er på 50 eller 55 kvadratmeter, og der sidder så typisk 25 elever. Plus en lærer. Det er 26 varmekilder. Og så er der computerne, lamperne og så videre. Det kan godt være, at der er lidt koldt, når man kommer om morgenen, men de skal nok få varmet rummet op med deres kropsvarme. I nogle tilfælde tror jeg endda, at det kan blive svært at holde rumtemperaturen nede på 19 grader”, siger han.
Kan ikke renovere mere
Formand for KL’s klima- og miljøudvalg Birgit Stenbak Hansen (Socialdemokratiet) er enig med Jørn Toftum i, at det lige nu er svært for skolerne at komme videre ad sparevejen.
“Kommunerne har i rigtig lang tid arbejdet med at spare på energiforbruget. De seneste ti år er vi faktisk hvert år lykkedes med at spare to procent af vores energiforbrug. Det svarer til 125.000 husstandes årlige energiforbrug. Mange af de lavthængende frugter – for eksempel udskiftning af elpærer til LED – er ved at være plukket”, fortæller hun.
Så hvis der for alvor skal ske mere, skal der større ting til.
“Kommunerne prioriterer energirenoveringer frem for at rive ned og bygge nyt, fordi det kan betale sig for både klimaet og kommunernes økonomi. I den store sammenhæng er der stadig besparelser at hente – men det kræver investeringer, og det er kernen i kommunernes udfordringer. Kommunernes anlægsbudgetter til byggeri er rigtig stramme. Ikke mindst i år, hvor regeringen i foråret indgik en meget stram økonomiaftale for 2023. Og hertil kommer de stigende priser, som regeringen indtil nu ikke har kompenseret os for”.
