Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) dokumenterer nu, hvad vi godt vidste. At skolen svigter de svageste, og de dygtigste ikke får udfordringer nok.

En af årsagerne er, at mange ikke kender til differentieret undervisnings indhold og begrænsning, og der har, siden begrebet blev fremlagt i 1993, åbenlyst heller ikke været nogen interesse for at finde ud af det eller for den sags skyld implementere denne viden i inklusionsstrategierne for folkeskolen.

Vi har siden 1993 hørt politikere bruge differentiering som orakelsvar på, hvordan udgiften til specialundervisning i Danmark sænkes. Alle har vidst, at dette svar er fugle på taget og har været en snart 20 år gammel vandring omkring den varme grød. Om Eva's rapport nu vil medføre, at der tænkes nyt og mindre luftigt, tvivler jeg meget på, men alligevel tak for at bekræfte, hvad der har været kendt siden engang i sidste århundrede.

Lad nu fagfolk blive inddraget i at udarbejde en fagligt underbygget national strategi for, hvordan folkeskolens rammer tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger og potentialer i den undervisning, de tilbydes. Det helt centrale er, at fagligheden og undervisererfaring medtænkes i strategien.

Alternativet er en fortsættelse af det rummelighedsspøgelse, som med påstanden om at være inkluderende ødelægger både specialtilbud og folkeskolens normalområde.