Neel Andersen og Else Pedersen er klasselærere i en 8. klasse på Uglegårdsskolen i Solrød Strand. Neel Andersen er åben homoseksuel, og det er positivt for miljøet i klassen, mener begge lærere.

»Det er sundt for eleverne at vide, fordi det skaber en større tolerance i klassen. Man kan have nogle fordomme over for det ukendte, eksempelvis homoseksualitet, men hvis man kender én, der er det, har man jo ikke noget imod det«, siger Else Pedersen.

Neel Andersen var ikke åben omkring sin seksualitet, da hun begyndte på Uglegårdsskolen for 12 år siden. Men da hun efter et par år flyttede sammen med sin nuværende kone, fandt kollegerne langsomt ud af det, og det passede hende fint.

»Jeg kunne ikke være lærer et helt liv uden at fortælle ­kolleger og elever om min seksualitet. Det ville være det samme som at skære min højre arm af. Det er sådan en stor del af mig«, siger hun.

Hun har været tilknyttet den samme klasse i otte år. De går i dag i 8. klasse, men da eleverne gik i 1. klasse, oplevede hun, at de havde mange nysgerrige spørgsmål. De spurgte ind til, om hun havde en mand og børn.

»Børn spørger jo så meget, og jeg hader at lyve. Så til sidst sagde jeg det bare, som det var. At jeg har en kone i stedet for en mand. Jeg kunne mærke, at de lige skulle sunde sig lidt, men efter et øjeblik kom en af eleverne og gav mig et stort kram og sagde: 'Vi kan godt lide dig alligevel'«, fortæller hun med et smil på læben.

Det er vigtigt at være åben

Hun havde gjort sig nogle tanker, inden hun sprang ud, fordi eleverne kun gik i 1. klasse.

»Jeg tænkte da på, om de overhovedet ville forstå det, eller om de bare ville synes, at det var klamt«.

Neel Andersen mener, at det er nemmere at springe ud for de lidt ældre elever, fordi de har nogle seksuelle forestillinger om emnet, hvorimod de små endnu ikke har gjort sig nogen tanker om det.

»Men det er vigtigt, at jeg er åben. Uglegårdsskolen har 1.000 elever, og hvis man skal følge statistikkerne, er der en stor procentdel af dem, der er potentielle homoseksuelle. Jeg tror helt klart, at det gør det nemmere for dem, at de ved, jeg er homoseksuel«.

Neel Andersen har oplevet, at elever er kommet til hende og har spurgt, hvad de skal gøre, hvis de er homoseksuelle.

»Men det tror jeg ikke, de har gjort, fordi jeg selv er det. Det er mere et spørgsmål om kemi mellem elev og lærer«, siger Neel ­Andersen, der også fik mange nysgerrige spørgsmål, da ­skolen for nylig holdt fest for eleverne.

Men hun har sine grænser og svarer ikke på spørgsmål, der er seksuelt betonede.

»Sex er jo stort set det samme. Det er vigtigere med følelserne, hvilke rettigheder man har, og hvordan man får det fortalt til andre mennesker«.

Den almindelige homoseksuelle

Neel Andersen mener, det er vigtigt, at eleverne kender en i forvejen, inden man som lærer springer ud. Det gør springet lettere.

»Det er rart, at folk kender en først, fordi det ikke betyder så meget for deres opfattelse af mig. Jeg er jo ikke anderledes fra den dag, jeg fik sagt det, end fra dagen før. Jeg er det samme menneske, hvad end man kan lide mig eller ej«.

Kollegaen Else Pedersen mener også, at elevernes gode forhold til kollegaen har været med til at gøre springet let.

»Jeg kan forestille mig, at det er nemmere, når man har ­ lærergruppen og ledelsen i ryggen. Hvis halvdelen af kollegerne havde været imod det, havde det nok været sværere«, siger Else Pedersen, og Neel Andersen giver hende ret.

»Ja, men så havde jeg ikke været her, så var jeg smuttet. Jeg gider ikke kæmpe sådan nogle kampe«, siger Neel ­Andersen.

Hun mener til gengæld, at det er kampen om at gøre homoseksualitet normalt, der skal kæmpes nu.

»Mit liv er lige så normalt som Elses, det er bare med en kvinde i stedet for en mand. Homoseksualitet bliver tit fremstillet meget outreret, men det er det ikke for mig. Det er fint at gå til gaypride, men det er ikke noget for mig. Jeg mener, at vi mangler den almindelige homoseksuelle, den, som bare er homoseksuel derhjemme. Det er vigtigt, at det er så normalt som muligt, og at eleverne kan se det«.

Sverige: Ombudsmand for diskrimination

Det svenske Lärarförbundet har modtaget nogle henvendelser fra homoseksuelle lærere, der har følt sig diskrimineret på arbejdspladsen.

Forbundssekretær Helene Lindstrand oplyser, at forbundet hører om sager, hvor ofrene er blevet decideret truet eller chikaneret, men at det ikke er de henvendelser, de får flest af.

»Ofte handler det om hverdagssituationer, for eksempel at en lærer, som lever med en partner af sammen køn, ikke får den hilsen med hjem til familien, som alle andre kolleger får. For at undgå problemer er der mange lærere, som ikke fortæller, at de er homoseksuelle, på deres arbejdsplads«, siger hun.

Forbundet kan give juridisk støtte til ofre for vold og trusler og yder derudover generel støtte til andre, der henvender sig.

I Sverige findes der en gruppe for homo-, trans- og biseksuelle (HBT), der læser på universitetet, blandt andet de lærerstuderende. Helene Lindstrand mener, at der generelt er et behov for en bevidst og aktiv diskussion. Hun nævner desuden, at den svenske ombudsmand for diskrimination, der tager sig af sager mod homoseksuelle, etniske minoriteter og handicappede, har haft indflydelse på mange sager i Sverige. »Arbejdsgiverne ved, at der findes en, som har ret til at stille krav og kan tvinge foranstaltninger igennem, i sidste ende gennem økonomiske sanktioner«, siger hun.

Bondo: »Man skal være sig selv«

»Jeg har den grundlæggende holdning, at lærerne skal afspejle den danske befolkning. Der skal være plads til alle, det gælder for bøsser og lesbiske såvel som tosprogede. Vi skal være et spejl af det samfund, vi er lærere i, og det er en styrkelse, hvis der er forskellighed i lærergruppen«, siger DLF's formand Anders Bondo Christensen.

Han mener, det er fint, hvis homoseksuelle lærere fortæller eleverne om deres seksualitet. Men det er ikke en forpligtelse.

»Det skal være op til den enkelte lærer, om man mener, at det er vigtigt at få luftet. Men det skal i hvert fald ikke være sådan, at nogen føler, at man ikke kan tillade sig at gøre det«.

Anders Bondo mener, at det er vigtigt, der er forskellighed i lærergruppen på skolen, og der skal også være plads til lærere med forskellig politisk overbevisning. Som lærer fortalte han selv sine elever om sine holdninger i de situationer, det faldt naturligt.

»Når eleverne møder en lærer, skal de møde et menneske, som de kan blive klogere af at møde. Derfor skal de møde os som de mennesker, vi er. Vi skal meget mere i skolen end bare at formidle nogle fag og kundskaber. Vi skal danne begejstrede unge mennesker, og vi skal skabe fællesskab og tolerance. Derfor er det vigtigt, at vi er forskellige«, siger han.

»Jeg kunne ikke være lærer et helt liv uden at fortælle kolleger og elever om min seksualitet. Det ville være det samme som at skære min højre arm af. Det er sådan en stor del af mig«. Neel Andersen