Debat
Lærerens sang om rummelighed
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Melodi: »Når jeg ser et rødt flag smælde«
Når jeg hør systemet kalde til en pragtfuld skoledag
Kan jeg sætte mig ned iblandt alle, der går ned med det velkendte flag.
Vi er stolte og fagligt bevidste
Men vi kæmper en ulige kamp
De af os der skal rumme til det sidste
I den velkendte rum'ligheds navn.
Der er meget du skal tåle, glemme alt om børns behov
For at modtage hjælpen i tide, når en hverdag bliver kaos og grov.
Du skal huske, at du gør dit bedste
Blot du tier og rummer det med
Lad os råbe et højt hurra og leve
For den velkendte rummelighed.
Der er børn med diagnose, dem ska' du ku' ta' dig af,
Så skal ledelsen huske at rose, dig når nu du går ned med dit flag.
Tak for kampen, du duede ikke
Husk at glemme din men'skelighed
Her det kroner og ører der tæller
Og den velkendte rummelighed.
Hvis du tror, du hjælper noget, kan du være sikker på
Det er dig ikke andre der bliver gået, og hvad regnede du egentlig med?
Det systemet der blæser på alle
Det må selv du da kunne forstå
Men så er det jeg sidder her og tænker
Hvordan kan vi systemerne nå?
Er systemet blot en frase, er det skabt af kød og blod?
Eller er det mon noget vi kan presse, til at vågne og udvise mod?
Du og jeg - det er os der systemet
Når vi sætter os ned og gir op
Lad os stoppe for rummeligheden
Nu må lærerne snart sige stop.