Ordene faldt på gangen, efter at eleven var kommet ud fra sin eksamen på Aarhus Katedralskole. Hvis det ikke lige havde handlet om gymnasiets nye fag, almen studieforberedelse, kunne de såmænd lige så godt være kommet fra en elev i folkeskolen, der havde været til afsluttende prøve - eller netop havde klaret projektopgaven.

Det at lære er en kompliceret proces. Det skaber kaos i hovedet på den lærende, når ny viden skal integreres i eller fortrænge gammel viden. Læring er forstyrrelse af noget allerede eksisterende, og det er, som den amerikanske psykolog Carl Rogers slog fast for mange år siden, »smertefuldt« at lære. Og der er ingen garanti for øjeblikkelig forståelse og aha-oplevelse. Forstyrrelsen med det nye skal kæmpes på plads, og først når det nye bliver en fuldt integreret del af ens egen viden og kunnen, finder man ud af, »hvad det handler om«. Den udfordring kan selv de dygtigste lærere ikke planlægge sig uden om, de ved fra uddannelsen og egne læringserfaringer, at den er et grundvilkår.

Alligevel kan det være svært at håndtere i praksis. For det kaos, som den lærende gennemlever, bliver ikke nødvendigvis indenbords - og blander sig med den uro, der skyldes en masse andre forhold. Når en elev højlydt forkynder, at undervisningen er »kedelig«, at lærerens forklaring er »dødssyg«, eller at han »ikke forstår en skid«, så betyder det måske, at undervisningen er kedelig. Men meldingen kan også være udtryk for, at læreprocessen er kaotisk og vanskelig. Eller at problemerne kommer helt andre steder fra!

At folkeskoleloven så også slår fast, at arbejdsformer, metoder og stofvalg »i videst muligt omfang« skal fastlægges i samarbejde mellem lærere og elever, er endnu et dilemma oveni. Det er fastslået viden, at man lærer bedst, når man bliver positivt inddraget. Men det er læreren, der skal have ind- og overblik i forhold til formål, fagligt indhold - og læringsprocesser.

Det er lærerens lod at skulle håndtere det paradoks gennem ydre påvirkning at lære eleverne, at de ikke skal lade sig dirigere af ydre påvirkninger! Og det er lærerens udfordring at arbejde i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab - dér hvor myndige og ansvarlige mennesker dannes - og finder ud af, »hvad det handler om«. Efterhånden og til sidst. Måske. Om eleven består den test, kan kun måles i levet liv. Det er det, lærerarbejdet handler om. Det er det, der gør det så svært - og spændende.

-th

»Jeg fandt egentlig først ud af, hvad det handler om, her til allersidst. Det havde været rart at kunne se det fra starten. Men dengang var det bare sådan noget studieforberedende . øh tværfagligt . øh . synopsis-noget« Rose Kristoffersen, gymnasieelev, i Politiken den 1. juni