Ekstra Bladet lover debat og engagement i undervisningen ved brug af dets særaviser, og overskrifterne til artiklerne i denne udgave er da også så store og bombastiske, at man får dem slynget lige op i ansigtet. Ved læsning af avisen kan man næppe få anden opfattelse, end at terror er af det onde.

Derfor er der heller ikke levnet megen spalteplads til en mere nuanceret behandling af emnet. Jeg tænker specielt på debatten om, hvornår der er tale om terror, og hvornår der er tale om frihedskamp - en enkelt artikel er det dog blevet til.

Affæren omkring Kurt Westergaard og Muhammed-tegningerne får megen plads ligesom sagerne mod 21-årige Adnan og andre, der først blev mistænkeliggjort, så dømt og siden frifundet. Det er gode og relevante artikler, men det ville unægtelig have klædt denne særudgave, hvis man for eksempel også havde vist de mange antisemitiske tegninger, der blev vist et par år inden den famøse krise omkring Muhammed-tegningerne. Derved ville den samtidige og den historiske perspektivering komme til sin ret.

Midt i avisen er der en række fortrinlige stileoplæg, der i øvrigt også kunne være et glimrende udgangspunkt for en diskussion i klassen. Forslagene til disse stileoplæg har relevans og vil tvinge eleverne til at sætte problematikken ind i et større og ikke mindst personligt perspektiv.

Denne særudgave af Ekstra Bladet om terror kan afgjort anbefales i undervisningen - ikke mindst nu, hvor samfundsfag er blevet et prøvefag ved udtræk.