Mindst to gange er Jørgen Husteds professionsidealer udsendt til medlemmerne som et tillæg til Folkeskolen. Efter min mening på et forståeligt niveau og i et passende omfang. Det er jo disse idealer, som DLF gerne vil have skal afspejle sig i en ny arbejdstidsaftale, men i øvrigt er professionsidealerne kun en del af en samlet professionsstrategi.

Nye Tider forklarer jo overhovedet ikke, hvad en professionstankegang er. Man får det samme forenklede indtryk, som Anders Bondo gav udtryk for, nemlig at lærerne skal have nogle katedertimer, og så skal der være timer til tilsyn, mødeleder og så videre og derudover en pose timer til resten. Det minder meget om tiden før 1993, hvor vi stort set havde 25 katedertimer og 250 timer til alt andet, men det er der ikke meget professionstankegang i. Det er bare en anden måde at opdele tid på.

Professionsstrategi kunne i praksis handle om skolen som en flydende, selvstyrende, sfærisk organisme af ansvarlige og autonome klassetrinsteam, horisontale fagteam, for eksempel matematik i syv klasser, vertikale faggrupper, for eksempel matematik fra 1.-9. klassetrin. Klasserne delt op i tre storteam for indskolingen, mellemtrin og overbygning og teamkoordinatorer for hvert storteam.

Alle team arbejder uden kontrol af tiden og melder i kort skriftlig form tilbage til skolens ledelse. Lærerne har professionelt og pædagogisk råderum, og det hele båret af tillid til, at lærerne foretager det fornødne i enhver situation. Refleksioner over didaktik, videnskabsteoretiske overvejelser og faglig udvikling er teamenes ansvar - ligesom metodeafstemning, årsplanlægning, fastelavnsarrangementer og overholdelsen af Klare Mål.

Det er dette, DLF må forklare medlemmerne, så vi ikke bare får det indtryk, at professionsstrategi kun handler om mindre tælleri og bureaukrati. DLF skylder også at forklare i detaljer, hvad der skal ligge i den store mængde tid, som ikke er undervisningstid og særlige opgaver.

Jens Aasted

København