Debat

Pension eller almisse

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

eg har netop modtaget min årlige pensionsoversigt fra Lærernes Pension og er endnu en gang rystet over den ringe pension - sølle 51.000 kroner ved pension som 60-årig stigende til 78.000 kroner som 65-årig plus et ugaranteret tillæg på fem procent.

Som én af de overenskomstansatte fra 1993 blev vi lovet en tjenestemandslignende pension, så nu mangler der kun cirka 100.000 kroner, før løftet er indfriet!

Men det haster med at indhente det forsømte, især for os, der skal på pension inden for en overskuelig årrække. Hvis mæglingsforslaget for Overenskomst 02 vedtages, vil de cirka 6.000 lærere fra den klemte gruppe få tilkendt et engangsbeløb på 12.-24.000 kroner alt efter daværende ansættelsesforhold. Det er uanstændigt og ændrer selvsagt ikke væsentligt ved de elendige pensionsforhold.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Derfor må DLF tænke på alternative muligheder for at rette op på den himmelråbende forskelsbehandling, som især den klemte gruppe lider under. Målet må selvfølgelig være en reel ligestilling på pensionsområdet, eller accepterer fagforeningen en lavere lønnet lærergruppe?

Og hvorfor er det nu, det er en god idé at være medlem af en fagforening? Jo, den arbejder for ordentlige løn- og arbejdsvilkår for sine medlemmer.

Også de overenskomstansatte?

Lena Øder Hansen

Søllerød