Anni Herfort oplyser, at foreningen principielt siger ja til Ny Løn, men udmøntningen er altså bare forkert. DLF ønsker ifølge formanden 'en underviserlønmodel, der bygger på betaling på grundlag af funktioner og kvalifikationer - ikke tillæg for særlig indsats'. Jamen, den undervisende lærer opfylder i dag særlig indsats ved hjælp af sine funktioner og kvalifikationer, og så er den smule penge let fordelt mellem disse medlemmer, der arbejder med at give den basale undervisning i folkeskolen. Det batter godt nok ikke meget lønmæssigt, men det gør den samlede generelle lønstigning på 4,43 procent heller ikke. Det er der intet nyt i, for set i større perspektiv har DLF mest været en kollektivt håndøreforhandlende organisation med lønmæssige forhandlingsresultater, som har betydet forfald i forhold til sammenlignelige grupper på det private område. Nu har foreningen bragt sig i den position, at der kan buldres ud med et gratis nej, som formanden direkte bekræfter ved at skrive, at 'det her drejer sig mere om holdninger end om decimaler'. Så er der taget hensyn til, at hele urafstemningsområdet mest har den holdning til mæglingsforliget, at det skal vedtages med et ja. Der er ingen grund til at sige et tomt nej og blive brikker i et fagligt, psykologisk spil, der handler om at camouflere en forenings magtesløshed. Virkeligheden er jo også, at DLF aldrig ville gå i gang med en aktion for en virkelig lønfremgang på grund af det reelt udsigtsløse og realpolitisk umulige i dette.

Det vil være at gøre foreningen en tjeneste at sige ja til forliget for at fortælle, at medlemmerne har fået nok af illusionsdyrkelsen, at det faglige område graver sig længere og længere ned i et dynd af politisk utroværdighed, der skaber en lede ved et opbygget demokrati, der kun gør stemmesedlen til et middel, der er tømt for indhold. Foreningen har ikke ramt det sted, hvor nok er nok. Det er sagen for lille til. Vi må gemme vores nej til engang, hvor et nej er et nej og ikke en illusion. Derfor ja.

Torben Thomsen

Aars

Svar

De 5,55 procent i generelle lønstigninger, som du omtaler, blev faktisk til, efter at vi fra blandt andre Lærernes Centralorganisations (LC) side tidligere havde afvist et tilbud fra finansministeren, der gik ud på, at de generelle lønstigninger blev på 4,7 procent, men at der til gengæld blev en ekstraordinær regulering af tjenestemandspensionerne på cirka en procent. Efter min opfattelse var det et dårligere tilbud end de 5,55 procent til alle LC's medlemmer, som vi endte med at acceptere. Men uanset det bedre resultat, som vi opnåede, ville jeg gerne have haft et resultat, der indeholdt en særlig regulering af tjenestemandspensionen.

Anni Herfort

formand for DLF