I artiklen 'Undervisningsmidler før og nu' (Folkeskolen nummer 13) kommer lederen af Dansk Skolemuseum, Keld Grinder-Hansen, med nogle oplysninger om materialer til begynderlæsning, som i forhold til min viden rummer mulighed for historisk forvirring omkring begrebet ordbilledmetode. Ordet anvendes først som betegnelse for Margrethe Marstrands idé med, at børnene skal lære at kombinere billede og ord. Senere siges det, at dette princip videreførtes af Helge Jensen, Torben Gregersen og Inge Merete Nordentoft i deres 'Min egen bog' fra 1939.

Dertil er to ting at sige:

1. Mens Marstrands ordbilledmetode bygger på, at et ord skal kombineres med et billede, der illustrerer ordet, er princippet i 'Min egen bog', at ordet er billedet. Ordbilledet er simpelthen et givet ords grafiske udtryksform, som det fremstår ved sin kombination af bogstaver. Jeg hørte engang i 40'erne selv Torben Gregersen propagandere for metoden på en måde, som virkede ganske bestikkende for en ung lærerstuderende ved sin henvisning til, at den trænede læser alligevel ikke opfatter enkeltbogstaver, men helheder, ordbilleder, så derfor ville det være rationelt at springe den traditionelle elementfase over og sigte direkte mod indlæringen af ordbilleder.

2. Det viste sig ret hurtigt, at der var tale om ren skrivebordsteori i forhold til den begyndende læseindlærings praksis, og derfor bør man ikke overse den væsentlige omstændighed, at udgivelsen blev en fiasko.

To af forfatterne, Gregersen og Nordentoft, var hurtige til at tage konsekvensen ved at udarbejde et nyt system. 'Min ABC', opbygget strengt systematisk på elementprincippet. Dog fastholdt de ordbilledmetoden som hjælpemetode, så de på et tidligt tidspunkt uden større problemer kunne indføre et udvalg af ikke-lydrette småord, der var af afgørende betydning for muligheden for at maksimere variationsmulighederne inden for et stærkt begrænset ordforråd. Dette begyndersystem blev en succes, og det blev, så vidt jeg ved, det førende i 50'erne, fulgt af 'Uglebogen' og 'Musebogen', der også begge i hovedprincippet byggede på elementmetoden.

Dette sidste også til oplysning for de mange, der tilsyneladende identificerer tidligere tiders læseundervisning med 'Ole Bole'-systemet. Det gled hurtigt ud af billedet efter anden verdenskrig, mens de tre nævnte i en årrække fungerede som udmærkede værktøjer til at få den elementære læseindlæring overstået inden udgangen af 1. klasse for næsten alle børn, også uden at man behøvede hverken pisk eller gloende jern.

Ib Granerud

tidligere undervisningsinspektør

Hillerød