Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ud over usikkerheden omkring den nye arbejdstid med betroet tid i stedet for forberedelse er der atter tale om reallønsfald i den store stil.
Bruttoskatten stiger årligt en procent, og der er intet, som antyder andet. Det er alene cirka 2.100 kroner brutto månedligt i den nye overenskomstperiode for langt de fleste! Hertil øgede skatter og afgifter, specielt grundskatter, ejendomsvurdering med følge for værdi af egen bolig, vand, el, benzin/transport og brugerbetaling i takt med den øgede forringelse af den offentlige service inden for uddannelse, sundhed og ældreforsorg. Det er ikke overdrevet, hvis vi forudsætter en merudgift til stat og kommune på månedligt mindst 3.000 kroner i den treårige periode.
I stedet for lønstigningen, med den laveste procent i den første halvdel, var vi bedre tjent med en nulstigning mod til gengæld fastfrysning af skatter og afgifter.
I oktober 1998 steg min løn med månedligt 400 kroner, efter skat 160 kroner - tre måneder senere fra januar steg mine skatter og afgifter til gennemsnitlig månedligt 600 kroner netto. Cirka 1.400 kroner brutto!
Vi har en galoperende skatte-, afgifts- og brugerpolitik, hvor indtægter langtfra kan holde trit.
DLF må også her begynde at tænke i nye baner.
Hvad hjælper 'pæne lønstigninger', når de allerede er ædt op, inden de kommer til udbetaling!
Jeg mener, at fagforeninger nu for alvor må stille krav til det offentlige om lavere skatter, afgifter og brugerbetaling. Om bedre service og dækningsgrad for offentlige ydelser! Vi må kræve en mere kvalificeret økonomisk politik end hidtil. Vi betaler klodens højeste skatter, men ligger langtfra højest med hensyn til offentlige ydelser og service. Et andet dårligt element er den manglende arbejdstid. Vi tager på lejrskoler og får kun otte U-timer. Vi er 24 timer på arbejde med gennemsnitlig fem-seks timers nattesøvn! Vi skal ikke arbejde gratis.
Desuden skal økonomisk godtgørelse ikke være 100 kroner per dag, men snarere 500 kroner.
Ved delt tjeneste skal transport dækkes 100 procent i udgifter og tid ved fremmøde anden gang den samme dag!
Et forældremøde fra klokken 19-21 tager som regel fire timer med transport, forberedelse af lokalet med efterfølgende oprydning. Det skal ikke længere være 50 procent gratis arbejdsindsats!
Yderligere skal tjeneste efter klokken 17 afregnes 200 procent.
Der mangler også et konkret krav til efteruddannelse af den enkelte lærer. Det må være rimeligt med tre ugentlige timer. Det findes i mange andre lande. Og da vore politikere er så glade for sammenligninger med andre lande, er det nærliggende at forbinde kvalitet med en god efteruddannelse!
Vor fagforening skal ikke sikre os det daglige brød. De tider er for længst forbi. Vi ønsker livskvalitet, fair behandling og nærdemokrati, modsat lovindgreb og diktater, der blot er magtmisbrug og hører fortiden til.
Når politikerne ved forhandlinger afsætter for eksempel 300 millioner kroner til overenskomsten, så skal der fra DLF's side kræves et tal for de øgede afgifter, skatter og lignende for samme periode. Kun ved at sammenholde disse tal kan vi sikre et positivt resultat.
Sven Sonnenberg
Fakse Ladeplads
Svar
Jeg mener ikke, du har ret i dine forudsigelser om skatter og afgifter, men det vil tiden jo vise. Hvis de holder, er jeg glad for, at jeg har været med til at gennemføre lønstigninger for store dele af medlemsgruppen, som er betydelig større end for mange andre grupper af ansatte her i landet.
Mange af dine krav kunne vi ikke indfri denne gang, og jeg tror også, der vil gå mange år, inden vi får så mange penge til rådighed, at alle dine krav kan indfries.
I øvrigt synes jeg, at mange af dine synspunkter kræver ændringer i den samfundsudvikling, som jo ikke udelukkende bestemmes af de faglige organisationer, men hvor det politiske flertal i Folketinget er afgørende - og det er jo ikke det valg, vi har stemt til denne gang.
Anni Herfort Andersen
formand for DLF