'Se her, søn', sagde lederskribentens far en tidlig morgen engang i 50'erne.

'Se på solen og hør mig', fortsatte han. Og nøjagtig samtidig med at solskiven slap horisonten, lød faderens rungende ræben over det vestjyske landskab.

'Nu véd du, hvem der bestemmer, hvornår solen står op, søn'.

Knægtens reaktion var halvt imponeret, halvt mistroisk: 'Prøv lige å 'hiv' den ned igen'.

'Nej, er du da tosset. Så går der kludder i virkeligheden' lød det faderlige svar.

Årtier senere og mange virkelighedserfaringer rigere forstod lederskribenten, at den korte samtale i morgensolens skær - ud over den fælles far-søn-fryd - havde handlet om det vigtige i at skelne mellem sammenfald og sammenhæng - mellem korrelation og kausalitet.

Det har altid været vigtigt, men i disse computertider er det påtrængende vigtigt. Det er den nemmeste sag af verden at fodre maskinen med data og trykke på tasterne. Ud sprøjter så tal og tabeller med sammenfald på kryds og tværs. Men det kan være svært at se, om der er sammenhæng. Og det nemmeste af alt er at skævvride debatten med påstande om årsag-virkning-sammenhænge, som måske/måske ikke er der. Det kunne man frygte ville ske i læsediskussionen efter den undersøgelse, som Undervisningsministeriet sendte en pressemeddelelse ud om i slutningen af marts. Og som nu kan læses i en foreløbig udgave på ministeriets hjemmeside.

' 'Søren og Mette'-bøgerne giver eleverne den bedste læsestart . . . Undersøgelsen viser, at elevernes bogstavkundskab, lytteforståelse og fonologiske opmærksomhed inden læsestart har stor betydning for elevernes senere læseindlæring', fortæller ministeriet.

Tjah . . .? Og måske! må man sige efter læsning af rapporten. Man viser, at lydrette ord betyder meget for den tidlige læsning. Men der er også andre mulige sammenhænge - som det fremgik af Folkeskolens artikel om undersøgelsen i sidste uge. Undersøgelsen viser også, at børnene opnår de bedste læseresultater hos erfarne og veluddannede lærere. Og at ingen af de helt unge lærere bruger 'Søren og Mette'. Men hvad er årsag, og hvad er virkning?

En god undersøgelse, som skal give ny indsigt og forståelse, må forsøge at be- eller afkræfte en hypotese om, at én faktor er årsag til en anden. Men hvis man blot putter en hoben faktorer i computeren og så får at vide, at faktor A er der, når B også er der, hvad ved man så om årsagen? Ingenting. For måske gemmer årsagssammenhængene sig bag skjulte C-, D- eller F-faktorer.

Den type usikkerhed melder sig under studiet af den nye læseundersøgelse. Der peges på en række vigtige faktorer. Men det er småt med valide forklaringer og årsagssammenhænge. Hvilken betydning har uddannelsen på seminariet? Hvad betyder lærernes erfaring? Det fortællers der ikke meget om. Men undersøgelsen viser ikke overraskende, at 'Søren og Mette'-læsere scorer højt - når man tester det, som 'Søren og Mette'-systemet vægter.

Lydstavning er ikke en læsemetode, som det ser ud til, at undersøgerne mener. Lydstavning er et godt redskab for eleven. Det er vigtigt med lydrette ord i begynderundervisningen, for det giver hurtige resultatet, som giver selvværd. Men undersøgelsen viser for eksempel også, at der i slutningen af 3. klasse ingen parvise forskelle er mellem den gennemsnitlige score i de undersøgte læsebogssystemer, når det gælder afkodning af enkeltord. Og så videre . . .

Hvis det går godt, kan undersøgelsen rejse en debat om, hvad den optimale læsebog bør indeholde. Hvis det går skidt, vil rapporten blive brugt som endnu en skolepolitisk kæphest. Ministeriets introduktion trækker desværre i den sidste retning. Hvad er årsag, hvad er virkning? Og hvad er meningen?

-th

Der peges på en række vigtige faktorer, men det er småt med valide forklaringer og årsagssammenhænge