Debat
Kredsformand ikke begejstret
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Formanden for kreds 15, Brøndby Lærerforening, havde et kort indlæg i Folkeskolen nummer ti om '10. klasse-projektet Nygård', som er blevet en succes.
Alle var glade over, at Folkeskolen s journalist i nummer ni gav en fin beskrivelse af forholdene, thi mig bekendt er det en skolepolitisk nyskabelse. Der var mange tilfredse og glade elever. Men kredsformanden var ikke videre begejstret. Thi 'det var forbundet med andre deraf afledte besværligheder'.
De var alligevel kommet, da den lille skole - alt andet lige - var blevet dømt til nedlæggelse. Det fremgik ikke af kredsformandens indlæg. Denne løsning er nærmest genial! Der blev nedlagt en kær gammel skole, men en ny opstod i en ny(gårds) skikkelse.
Det er svært at forholde sig til kredsformandens utilfredshed. Hvad siger baglandet? Nu beholder skolen noget af sit lærerklientel. Positivt! Glade børn, lærere og forældre!
Er der virkelig så meget kritisabelt? Husk at nye tiltag koster! På den ene eller den anden måde. Husk, hvor store besværligheder Brøndby Kommune havde i årene forud med at strukturere 10. klasserne! Husk de mange utilfredse elever, som følte, at de spildte deres tid! Disse elever glæder sig i dag til at komme i skole til trods for, at de skal tidligt op om morgenen for at nå bussen!
Jeg glæder mig - til at få en uddybende forklaring på, hvad formanden finder så negativt. Nu vi alle er så glade! Tillykke Nygård - tillykke Nygårdslærere - tillykke Brøndby.
PS: Det er ikke kun i fodbold . . .
Niels Mørup Pedersen
En af de gamle medlemmer
af Brøndby Lærerforening