Initiativrige iværksættere efterlyses. Der klages over, at landets elever uddannes til at være lønmodtagere. Undervisningsministeren foreslår i fuld alvor, at vi skal lave iværksætterundervisning i skolen.

Vi skal ikke have iværksætterundervisning i folkeskolen, men vi skal have et helt samfund til at tage den nye folkeskolelov alvorligt, før både forældre og elever kan værdsætte, at skolen også arbejder på at udvikle andet end viden. Hvis det, skolen giver, ikke regnes for noget af samfundet, så regner man det heller ikke selv.

Er det sandt, at vi i folkeskolen bare uddanner lønmodtagere?

Hvem er forresten de iværksættere, der tales så meget om?

Jeg tror, jeg har ret, når jeg påstår, at iværksætterne i meget høj grad er blevet rekrutteret fra håndværkernes rækker. Mennesker med snilde og håndelag, kreativ og praktisk sans parret med iderigdom.

Hvis det er sandt, så er der ikke noget at sige til, at der er mangel på dem i dag, og at skolen uddanner lønmodtagere, men det har ikke en pind at gøre med, at vi underviser for bogligt i skolen.

Derimod kan det have meget at gøre med, at der findes uddannelser, hvortil der kræves gode karakterer eller egnethedserklæringer, og der findes efg, hvortil der ikke kræves andet end en tilmelding.

Vi har masser af initiativrige, kreative, praktiske og iderige unge, der spilder deres tid på de mere prestigefyldte boglige uddannelser i stedet for på at bruge deres stærke sider til at sætte noget i gang.

Der er ingen prestige i at vælge en uddannelse, hvortil der intet kræves. Der kommer de sidste af de sidste.

Hvem vil på efg?

Gymnasiet, HH, HX, HTX er for dem med hjerne. Efg er for de andre. Hele skoleforløbet satser jo - trods ord om det modsatte og trods en ihærdig indsats fra lærernes side - på teoretisk hjernearbejde.

Hvordan kan man forvente, at unge mennesker med selvrespekten i behold skal søge hen, hvor enhver idiot kan komme?

Mesterlæren havde nogen prestige, for da havde en mester da udset en som værd at have med at gøre.

Den nye skolelov - Gud velsigne den og give kommunerne forståelse for, hvad den koster - lægger stor vægt på en undervisning, der udvikler den enkeltes stærke sider, kreativitet, initiativ, samarbejdsevner, fantasi med mere.

Lærerne gør en stor indsats for at få det til at fungere på tvivlsomme vilkår, som jeg ikke her skal uddybe, men hvad nytter det, når der i sidste ende gives karakterer, der viser vej til gymnasiet eller ingenting.

Projektopgaven kan få en udtalelse, men også en karakter.

Der kræves ingen dokumentation for de sider af mennesket, som den nye skolelov prætenderer at vægte så højt, og forældrene kan med god ret holde fast i, at det er de gammeldags færdigheder, der tæller, for de kan bringe eleven til gymnasiet.

Hvad jeg vil gøre ved det i disse hjernefikserede tider?

Jeg kunne tænke mig at tage konsekvensen af den skolepolitiske tænkning og indføre relevante adgangskrav til efg. Ikke karakterer i tysk, engelsk, matematik og så videre, men dokumentation for praktisk evne, initiativ, kreativitet eller hvad der nu er relevant for den enkelte linie. Regulære krav, som ikke enhver kan opfylde, så der igen kan komme lidt prestige over de praktiske uddannelser.

Alvorligt talt: Hvorfor skal efg ikke være for de dertil egnede?

Der spildes alt for mange gode kræfter ved at vedligeholde opfattelsen af intelligens som evnen til at tænke teoretisk og ved at bevare troen på, at man kun kan 'blive til noget' med en studentereksamen/HF/HG/HTX . . ..

I Danmark har alle lige adgang til uddannelse. Nej, den tror vi ikke mere på, vel? Hvad så med 'lige adgang til den uddannelse, de har evner for og lyst til'? Jo, sådan er det vist . . . eller er det aldeles irrelevant at udtrykke det sådan? Øhhh . . .

Stine Skadegård Preston

Mølholm Skole, Vejle