Man ser det for sig:

- Hvorfor i den hede, hule helhed har jyderne den skolehistorie, når vi ikke har den?

Tøger- affekten må have været enorm i hjørnekontoret på Rådhuspladsen, hvor Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, har fri udsigt til Jyllands-Postens kæmpe Hvis-De-vil-vide-mere-lysreklame.

Tirsdag havde hovedlandets fremadstormende avis en forsidehistorie med overskriften 'Forskere: Lav skolen om', og inde i bladet fulgte man op med en overskrift om, at 'Skolen har stået stille i 100 år.' At der aldrig blev sat navne på de 'børneeksperter' og 'børneforskere', der henvises til, skal blot nævnes i forbifarten. Artiklerne bæres af udtalelser fra skoleinspektør Jens Raahauge, som vil nedlægge skolen, opløse alle klasser, starte forfra og give forældrene en udviklingsgaranti i stedet for en pasningsgaranti. Denne 'nye helhedsskole' skal være åben fra 8 til 17. Skole og Samfunds formand, Birgitte Bjerregaard, fortæller avisen, at skolen har fået pålagt så mange opgaver, så den ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse sin primære opgave, derfor må skole og daginstitutioner gå sammen om en 'ny heldagsskole'. Men administrativt samarbejde hjælper ikke børnene, siger formanden for Børns Vilkår, psykologen John Aasted Halse.

Den historie har de ikke kunnet lide på Politiken, for den blev citeret i Radioavisen flere gange, og TV-Avisen kom halsende efter den om aftenen! Så dagen efter overtrumfede den levende avis med en syvspaltet forsidehistorie, som 'forklarer', hvad det hele går ud på: 'Lærere bremser fornyelser'. Formanden for institutionspædagogernes fagforening, BUPL, Bente Sorgenfrey, fortæller, at skolen trænger til modernisering, og at det er lærerne, der stikker en kæp i hjulet, så der ikke kan laves forsøg med lærer-pædagog-samarbejde.

Så vidt, så skidt. Der var bølgegang i mediebuddingen hele ugen.

Men bag de store overskrifter og slagsmålet mellem aviserne gemmer sig en række sørgelige historier:

Lærere og pædagoger skal selvfølgelig samarbejde, og når man lægger de to faggruppers kompetencer sammen, kan der komme noget godt ud af det.

Men det er også klart, at lærerne stritter imod, hvis de oplever, at snakken om helhed dækker over forsøg på at stjæle stillinger eller lønandele. Og ingen kan vel i fuld alvor tro på, at en fritidspædagog er bedre end læreren til at lære eleverne dansk og matematik. Men først og fremmest skal kommunerne ikke regne med lærernes begejstring for en heldagsskole, hvor børnene stuves sammen i klasselokalerne fra morgen til aften. Det har intet at gøre med den drømmeskole, Jens Raahauge taler om. Det har intet med kvalitet at gøre. Ja, intet med skole og pædagogik at gøre. Men det kan måske skabe arbejde til nogle pædagoger, som kan agere vagtmænd.

Det er tåbeligt, at det er nødvendigt at sige det, men skole handler først og fremmest om undervisning. Hvis politikere og andre ville tage det alvorligt, kunne diskussionen om kvalitet, nødvendig fornyelse og samarbejde få et mere reelt indhold. Også i aviserne - selv om de først og fremmest slås om oplagstal.

-th

Bag avisernes overskrifter gemmer sig en række sørgelige historier